Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Icelandair og Air Greenland i samarbejde

Et nyt interline-samarbejde mellem Icelandair og Air Greenland skal gøre det nemmere at rejse i regionen og nemmere for grønlændere at komme ud i verden.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 07.08.2013 kl. 00.00

Air Greenland og Icelandair har indgået en aftale om et såkaldt interline-samarbejde. Formålet er blandt andet at gøre det nemmere at rejse i den nordatlantiske region. Men aftalen skal også gøre det nemmere for grønlændere at komme ud i verden via Icelandairs omfattende rutenetværk til både Europa og Nordamerika.

Aftalen er en udvidelse af den tidligere bagage-aftale mellem de to luftfartsselskaber. Hos Air Greenland er man stolt over at kunne præsentere Icelandair som den første blandt en række nye partnere, som kommer til at styrke tilgængeligheden for de internationale kunder – både forretningsrejsende og turister.

Med denne nye aftale bliver det nemmere for de rejsende at besøge de to lande på en enkelt rejse, idet rejsetiden afkortes, og det i det hele taget bliver nemmere at rejse mellem destinationerne.

Aftalen gør det muligt at kombinere flyvninger med Air Greenland og Icelandair i en enkelt billet. Passagerne kan dermed få et boardingpass til hele rejsen og tjekke deres bagage ind helt til den endelige destination.

Aftalen fremmer takket være den forbedrede tilgængelighed således de to selskabers fælles bestræbelser på at gøre den nordatlantiske region mere attraktiv for rejsearrangører og erhvervsliv. På samme måde bliver det ligeledes lettere for grønlandske borgere at besøge resten af verden, idet de kan gøre brug af Icelandairs omfattende netværk.

Aftalen har været under opsejling et stykke tid, og Air Greenlands overgang til den nye distributionsplatform Amadeus Altea var det sidste tekniske skridt på vejen.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Ruter

Southwest-aftale baner vej for ny Icelandair-rute

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Økonomi

Air Greenland opjusterer til trecifret millionoverskud

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.