Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Flere flysæder mellem Grønland og Danmark

Air Greenland har valgt at ændre sædekonfigurationen på sit store Airbus-fly for bedre at kunne matche efterspørgslen. Det har givet 33 ekstra sæder at sælge.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 08.03.2013 kl. 00.00

Ligesom de fleste andre luftfartsselskaber verden over, så har Air Greenland også kunne registrere, at flypassagererne i stigende grad rykker bagud i kabinen. Stadig færre passagerer køber således plads på Air Greenlands business class, Nanoq class, på selskabets flyvninger mellem Grønland og Danmark.

Ruten beflyves med selskabets enlige Airbus A330-maskine. Og for bedre at afspejle efterspørgselsmønsteret, har Air Greenland nu valgt at ændre på flyets sædekonfiguration.

Således er der antallet af sæder på Nanoq class reduceret fra 54 til 30, mens antallet af sæder på economy class er steget fra 191 til 248 sæder. 24 tilbage og 57 frem giver en nettofremgang på 33 ekstra sæder, så flyet nu har plads til i alt 278 passagerer.

“Vi har gennem længere tid konstateret en ændring i efterspørgslen i retning af et større salg af økonomiklassebilletter. Den generelle økonomisk afmatning har betydet, at en række kunder fravælger Nanoq Class, og det faktum kombineret med, at vi de senere år har indlejet ekstra kapacitet i højsæsonen for at imødekomme efterspørgslen, er baggrunden for beslutningen om at omkonfigurere vores Airbus,” siger Air Greenlands kommercielle direktør, Christian Keldsen, og fortsætter:

“En anden medvirkende årsag er en forventning om, at “Norsaq” (navnet på selskabets Airbus A330-fly, red.) i den nye konfiguration er mere attraktiv på chartermarkedet, så Air Greenland i højere grad end hidtil kan leje den ud i nogle af de dage i lavsæsonen, hvor den ikke flyver på den sædvanlige rute mellem København og Kangerlussuaq,” forklarer Christian Keldsen.

Ændringen af sædekonfigurationen blev foretaget, da “Norsaq” fornylig var taget ud af drift i en uge til vedligeholdelse. Afstanden mellem sæderne er den samme som før, med 54 tommer på Nanoq Class og 32 tommer på economy.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Økonomi

Air Greenland opjusterer til trecifret millionoverskud

Flådenyt

Første A320 til Air Greenland klargøres i Tallinn

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.