Annonce
Køb abonnement Log ind
Arbejdsmarked

SAS overvejer London-base

SAS nævner i en regnskabspræsentation London som den eneste mulighed i forbindelse med at etablere en base udenfor Skandinavien.

Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 13.12.2016 kl. 13.18

En lufthavn i området omkring Storbritanniens hovedstad London kan meget vel blive hjemsted for den base udenfor Skandinavien, som SAS kraftigt overvejer at etablere.

I en investorpræsentation, som SAS’ koncernchef Rickard Gustafson fremlægger ved en telekonference kl. 10, er London nemlig nævnt som den eneste basemulighed uden for Skandinavien.

Telekonferencen afholdes i anledning af at SAS kl. 8 fremlagde sit årsregnskab for 2015/2016.

Massiv trafik


Fornylig kunne CHECK-IN.dk fortælle, hvordan Rickard Gustafson i en nyhed på SAS’ intranet havde fortalt medarbejderne, at man så på muligheden for at etablere en base udenfor Skandinavien. At man går med de overvejelser bekræfter SAS nu i sin regnskabsmeddelelse. Og overvejelserne uddybes i investorpræsentationen.

På side 13 i præsentationen skriver SAS, at den gennemsnitlige timeløn i Skandinavien er 43 euro, mens den kun er 26 euro i London og 25 euro i EU-landene som gennemsnit.

Illustreret med store tykke blå pile påpeger SAS desuden, at der er en massiv trafik mellem London og Skandinavien. I alt mere end 6,5 mio. passagerer om året, omkring 90 daglige afgange og i alt fem flyselskaber til at dele kagen.

SAS har ruter fra København, Oslo Gardermoen, Stockholm Arlanda og Stavanger til London Heathrow fordelt på tilsammen 20 daglige flyvninger hver vej. Det gør Heathrow til den største SAS-destination udenfor Skandinavien. Det vil gøre det nemt at flytte britisk personale ind til Skandinavien om morgenen, for så at lade dem flyve til og fra Skandinavien på andre ruter.

 

 

Relaterede artikler:

SAS-boss: Udflagning kan være en mulighed

SAS: Behov for konsolidering

Overskud og udsigt til stukturændringer i SAS

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.