Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Ryanair åbner den 20. rute til København

Fra den 2. maj næste år bliver det muligt at flyve direkte mellem København og Napoli med Ryanair. Dermed får SAS konkurrence på ruten.

Ryanair Boeing 737-800 i Københavns Lufthavn. (Foto: Bene Riobó)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 02.12.2016 kl. 14.21

Ryanair fortsætter sin vækst i Københavns Lufthavn, selvom selskabet ikke længere har baser i Danmark. Næste forår vil det irske lavprisflyselskab åbne en ny base i Napoli med tre fly, hvilket blandt betyder at København bliver forbundet med den syditalienske by i Ryanairs rutenet.

Der flyves tre gange ugentligt mellem København og Napoli på tirsdage, torsdage og lørdage. Der flyves fra Napoli kl. 10.00 med ankomst i København kl. 12.35, og 25 minutter senere sætter Boeing 737-flyet atter kursen mod Italien, hvor der er ankomst i Aeroporto Internazionale di Napoli kl. 15.35.

Med ruten får SAS konkurrence til Napoli, idet det skandinaviske flyselskab hver lørdag flyver mellem København og Napoli. SAS-ruten er i øjeblikket lagt op med et Bombardier CRJ900-fly med plads til 88 passagerer.

Napoli bliver den femte italienske Ryanair-destination fra Københavns Lufthavn udover Bologna, Milano-Bergamo, Pescara og Rom-Ciampino. Med Napoli-ruten kan Ryanair også markere, at selskabet ny flyver til 20 destinationer fra CPH.

17 nye ruter


Med basen i Napoli, der er nummer 86 i Europa for Ryanair samt den 27. italienske destination for selskabet, åbnes der i alt 17 ruter. Det betyder blandt andet, at der bliver to ugentlige afgange mellem Napoli og Stockholm-Skavsta. Herudover bliver der ruter til Bremen, East Midlands, Eindhoven, Frankfurt-Hahn, Gdansk, Kaunas, Lissabon, Madrid, Manchester, Milano-Bergamo, Sevilla, Toulouse, Treviso, Valencia og Warszawa-Modline. Med ruterne til Milano-Bergamo og Treviso i Norditalien vil Ryanair samtidig udvide sine aktiviteter på det italienske indenrigsmarked.

De tre basefly i Napoli skal levere 69 ugentlige flyvninger og omkring en million passagerer i Napoli.

“Ryanair har fornøjelsen at kunne annoncere, at Napoli fremover får glæde af flyvninger til lavpris med 17 nye ruter, der starter op fra marts måned og fremad. Det er vores 16. italienske base, og vi investerer et betydeligt beløb i at udvikle ruter, trafik og turisme i Napoli i de kommende år,” sagde Ryanairs kommercielle direktør David O´Brien ved torsdagens pressemøde i Napoli.

 

Relaterede artikler:

Ryanair flyver til 105 primærlufthavne

Fire nye Ryanair-ruter fra CPH

Ryanair lukker CPH-rute til Stockholm

Ryanair åbner ny CPH-rute til Italien

Ryanair er nu Italiens største flyselskab

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.