Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Ryanair lukker CPH-rute til Stockholm

Ryanair lukker fra 1. juni en af sine CPH-ruter. En anden rute kan være i farezonen.

Ryanair i Københavns Lufthavn. (Foto: Andreas Krog)
Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 24.05.2016 kl. 11.56

Siden Ryanairs ankomst til Københavns Lufthavn for lige knap et år siden, har adskillige flyselskaber trukket sig fra ruter, hvor de er kommet i konkurrence med Ryanair. Men nu ser det ud til at være Ryanairs tur til at trække sig fra en rute, simpelthen fordi de ikke kan konkurrere med SAS og Norwegian. Det er ruten mellem København og Stockholms Skavsta-lufthavn, som Ryanair lukker ned med virkning fra 1. juni i år.

Ryanair er ene om at flyve fra København til Skavsta-lufthavnen syd for Stockholm, og har købt tilbud på enkeltbilletter til helt ned til 39 kroner. Men lufthavnens placering cirka 100 kilometer syd for den svenske hovedstad, en lang bustur til og fra lufthavnen samt kun én daglig returflyvning har tilsyneladende ikke gjort ruten videre attraktiv.

I hvert fald ikke når alternativet er 14 og syv daglige flyvninger med henholdsvis SAS og Norwegian til Stockholms store Arlanda-lufthavn, der også ligger et godt stykke uden for den svenske hovedstad, men til gengæld har både bus- og ikke mindst togforbindelse ind til byen.

I farezonen


Ifølge tal fra CPHTraveller, så har Ryanair gennem længere tid haft en langt lavere belægning på Skavsta-ruten og på ruten til Bruxelles Charleroi-lufthavnen end på sine øvrige ruter ud af CPH. Charleroi ligger en anelse tættere på Bruxelles end Skavsta ligger på Stockholm, men det kan ikke udelukkes at også den rute er i farezonen.

Læs også:

Ryanair skruer ned for storbyruter fra CPH

København-Stockholm for 39 kroner

Ryanair åbner rute fra CPH til Stockholm

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.