Annonce
Køb abonnement Log ind
Produkter

KLM afviser kritik fra belgisk tv-program

Det belgiske tv-program “Terzake” hævder, at KLM lokker passagerer væk fra Bruxelles Lufthavn. Det hollandske flyselskab afviser kritikken.

Thalys højhastighedstog kører mellem Bruxelles og Amsterdam-Schiphol.
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 26.04.2016 kl. 07.48

KLM er kommet i modvind i Belgien, hvor tv-programmet “Terzake” i sidste uge kunne afsløre, at KLM har iværksat en markedsføringskampagne for at tiltrække passagerer på højhastighedstoget Thalys, der blandt andet kører mellem Brussels South/Antwerpen og Amsterdams Schiphol-lufthavn.

Op til 15 gange i døgnet kører Thalys-toget fra banegården Brussels South til Amsterdam-Schipol på blot en time og 32 minutter, mens togturen fra Antwerpen gennemføres på lige under en time.

KLM har i en erklæring forud for tv-programmet fortalt, at flyselskabet siden 1922 har fløjet til Bruxelles, og at man opfatter sig selv som særdeles loyal over for den belgiske hovedstadslufthavn. Samtidig fortæller KLM, at man i 14 år har samarbejdet om højhastighedtoget til Bruxelles, hvor togbillettens pris er inkluderet i KLM´s billetpriser.

Planlagte kampagner er blevet fremskyndet


Det er en ny markedsføringskampagne, der har sat sindene i kog i Belgien, hvor man mener, at KLM “fisker i rørte vande”, efter at Bruxelles Lufthavn er kommet i bekneb for kapacitet efter terrorangrebet den 22. marts. Men KLM kan ikke genkende kritikken.

“KLM gennemfører regelmæssigt kampagner for at gøre belgiske rejsende opmærksomme på togforbindelsen, senest i oktober 2015, hvor der var en særlig kampagne for Antwerpen Central Station. KLM havde planlagt tilsvarende kampagner senere i år, men som følge af de øjeblikkelige kapacitetsrestriktioner i Bruxelles Lufthavn, har KLM besluttet at fremskynde disse kampagner for at tilbyde belgiske rejsende at flyve via Schiphol,” hedder det i erklæringen fra det hollandske flyselskab.

I øjeblikket flyver KLM blot to gange dagligt mellem Amsterdam og Bruxelles mod tidligere fem gange om dagen. Det skyldes begrænsningerne i start- og landingstilladelser i i Zaventem-lufthavnen.

“KLM har de største intentioner om at bringe antallet af daglige flyvninger tilbage til det normale så hurtigt som muligt, så snart tilladelsen bliver givet fra Bruxelles Lufthavn,” understreger selskabet.

Relaterede artikler:

Bruxelles Lufthavn tilbage i fuld drift i juni

Terror stopper vækst i Bruxelles Lufthavn

Tredje USA-flyselskab reducerer til Bruxelles

Første rutelukning efter Bruxelles-terror

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

KLM-fødselsdagsgave: Gratis WiFi på longhaul

Flådenyt

Første Airbus A350 til KLM er leveret

Ruter

TUI sikrer ny flyrute mellem Billund og Bruxelles

Økonomi

KLM kan blive mindre selvstændigt i Air France-KLM

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.