Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Tredje USA-flyselskab reducerer til Bruxelles

American Airlines har besluttet at gøre selskabets hidtidige helårsrute mellem Philadelphia og Bruxelles til en ultrakort sommerrute.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 29.05.2016 kl. 18.47

Bruxelles Lufthavn fortsætter med at modtage negative meddelelser fra de amerikanske flyselskaber om rutelukninger og beskæring af frekvenser.

Senest har American Airlines besluttet at genoptage ruten mellem Philadelphia og Bruxelles den 14. juni, mens selskabet vil kun fortsætte flyvningerne frem til den 20. august. Dermed bliver den tidligere helårsrute til en ultrakort sommerrute.

Ruten vil i højsæsonen blive betjent med en daglig afgang opereret med Boeing 757-200 fly.

Skærpet amerikansk rejsevejledning


American Airlines er det tredje amerikanske flyselskab, der ændrer i trafikprogrammet efter terrorhandlingen i Bruxelles den 22. marts.

Først valgte Delta Air Lines i begyndelsen af april måned at lukke selskabets rute mellem Atlanta og Bruxelles foreløbigt frem til marts 2017.

Sidenhen meddelte United Airlines, at selskabet ville droppe en planlagt udvidelse af ruten mellem Newark og Bruxelles fra den 5. maj. Fra denne dato var det planen, at Star Alliance-selskabet ville flyve to gange dagligt på ruten.

Tilpasningerne af de amerikanske ruter sker som følge af de aktuelle kapacitetsproblemer i Bruxelles Lufthavn kombineret med en svækket efterspørgsel fra det amerikanske marked.

De amerikanske myndigheder opdaterede den 22. marts rejsevejledningen til amerikanske statsborgere, hvori det hed, at terrorrist-grupper fortsat planlægger angreb over hele Europa i den nærmeste fremtid. Målene for terrorhandlingerne skulle ifølge de amerikanske myndigheder være sportsbegivenheder, turiststeder, restaturanter samt transportsektoren. Den skærpede rejsevejledning gælder foreløbigt frem til den 20. juni.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Svagt Delta-udspil til europæiske ruter i 2027

Ruter

62 europæiske lufthavne med ruter til USA i 2027

Ruter

Syvende nordamerikanske flyselskab lander i Keflavik

Produkter

Installerer IFE-skærme i alle narrowbody-fly

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.