Annonce
Køb abonnement Log ind
Hændelser

Flyulykke i Mexico

En Embraer E190 fra Aeroméxico er tirsdag eftermiddag lokal tid forulykket kort efter starten fra Durango International Airport på en flyvning til Mexico City.

Aeroméxico Embraer E190 (Foto: Kambui | CC 2.0)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 01.08.2018 kl. 15.04

SkyTeam-selskabet Aeroméxico bekræftede tirsdag eftermiddag lokal tid, at et Embraer E190-fly med plads til 100 passagerer er forulykket kort efter starten fra Durango International Airport i den mexicanske delstat Durango.

Flyet med rutenummer AM2431 var planlagt til at forlade Durango International Airport kl. 15.09 lokal tid (23.19 dansk tid) på en flyvning af halvanden times varighed til Mexico City International Airport. 

Ifølge The Aviation Herald kørte flyet ud over enden af landingsbanen og brød i brand.

103 ombord på flyet


Det havarerede fly har registreringen XA-GAL og er 10 år gammelt. Det blev oprindeligt leveret til amerikanske Republic Airlines, men flyet har siden slutningen af juni 2014 været leaset til Aeroméxico.

Ifølge Reuters har øjenvidner set flere passagerer forlade flyet og søge mod en nærliggende vej, og de første rapporter beretter om 99 passagerer og fire besætningsmedlemmer ombord på det forulykkede fly.

Ifølge guvernør Jose Aispuro  hvilket senere er blevet bekræftet af flyselskabet, er der ikke rapporteret om omkomne ved flyulykken, selvom flyet er gået i flere dele og er brudt i brand.

 

 

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Finnair leaser fire nye fly til levering i år

Ruter

Tre nye sommerdestinationer fra KLM

Ruter

SAS i codeshare med mexicansk SkyTeam-selskab

Politik

SAS-partnere får forbud mod joint venture

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.