Annonce
Køb abonnement Log ind
Politik

Israelske flyselskaber lukker ruter

En alvorlig mangel på sikkerhedspersonale tvinger israelske flyselskaber til at aflyse flere internationale ruter.

El Al Airlines. Foto: Wikimedia.
Skrevet af: Flemming Juul Udgivet 31.01.2018 kl. 10.45

Ifølge Haaretz news reports meddeler Sun d’Or, som er et israelsk flyselskab med base i Tel Aviv og datterselskab til El Al, der bruger det til sommerruter og charter, at man er tvunget til at lukke tre planlagte ruter, mens flyselskabet Israir, som især flyver indenrigs, må lukke én rute til sommer.

Flytrafikken til og fra Israel er steget stærkt siden Open Skies aftalen med EU blev indgået i 2013. Israelerne flyver til udlandet i rekordstore antal, mens incoming turismen vokser med rekordfart.

Men de israelske flyselskaber kan ikke leve op til de høje sikkerhedskrav, som den israelske regering stiller, da der mangler kvalificeret sikkerhedspersonale.

Security agent på alle fly


Ifølge israelsk lov, skal alle israelske fly, der forlader israelsk luftrum, medbringe en specialuddannet security agent. Manglen på personale med denne uddannelse medførte i perioden fra april til oktober 2017, at over 500 flyvninger måtte aflyses, skriver Aero Times.

Nu medfører denne personalemangel, at Sun d’Or, der benytter El Al Airlines fly, må aflyse sine planlagte sommerruter til Ibiza og Korsika, samt endnu en sommerrute, der endnu ikke er navngivet. Sun d’Or har fløjet til Ibiza de seneste tre sommersæsoner og annoncerede ruten til Korsika for tre måneder siden.

I et brev til Moti Ilani, sikkerhedschef for El Al, der er ansvarlig for sikkerheden på alle israelske fly, skriver Sun d’Ors CEO Michael Strassburger, at man har ventet flere måneder for godkendelse til at fortsætte med de planlagte flyvninger, men nu er havnet i en problematisk situation, hvor man ikke kan sælge de ønskede sæder til rejsearrangører og flyrejsende, fordi sikkerhedssituationen tvinger selskabet til at lukke sine ruter.

Ministeriel uenighed
Et andet flyselskab, Israir, har samtidig måttet lukke sine flyvninger fra Haifa til Cypern to gange om ugen Flyselskabets CEO Uri Sirkis beskriver situationen for de israelske flyselskaber  som ’helt gal’.

“Transportministeriet åbner for udenlandske flyselskaber, mens Turistministeriet og Israel Hotels Association giver incentives til udenlandske flyselskaber for at flyve til Israel, mens Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet lukker for de israelske flyselskaber på grund af indbyrdes uenighed mellem ministerierne. Hvis der ikke er nogen, der snarligt griber ind, vil sikkerhedsproblemerne blive ødelæggende for alvor”, siger han til Haaretz news.

Relaterede artikler:

Lavprisselskaber har kig på Israel

El Al blokerer for bedre forbindelser til Israel

SAS åbner Israel-rute

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Militærfly skal vige pladsen for passagerfly

Ruter

30 nye danske ruter i sommertrafikprogrammet

Trafikinformation

Israelsk flyselskab flytter til Jordan og Egypten

Trafikinformation

Ny forlængelse af luftrumsadvarsler i 11 lande

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.