Annonce
Køb abonnement Log ind
Politik

Kritik af Delta for at kalde Taiwan og Tibet for lande

Delta Air Lines er løbet ind i voldsom kritik fra de kinesiske luftfartsmyndigheder for at præsentere Tibet og Taiwan som selvstændige lande på sin hjemmeside.

Boeing 767-432ER – Delta Airlines (N828MH) (Foto: Eluveitie / Wikipedia)
Skrevet af: Flemming Juul Opdateret 17.01.2018 kl. 11.43

Det amerikanske SkyTeam-selskab Delta Air Lines er faldet i unåde hos de kinesiske luftfartsmyndigheder efter en fortolkning af de politiske grænser i og omkring Kina.

Derfor er Delta rykket ud med en uforbeholden undskyldning og understreget over for Civil Aviation Administration of China, at det bestemt ikke var med vilje, at man var kommet til at omtale Tibet og Taiwan som selvstændige lande.

“Delta anerkender alvoren af dette, og vi har øjeblikkeligt sørget for at rette fejlene på vores hjemmeside. Der var tale om en uønsket fejl, som hverken havde forretningsmæssig eller politiske intentioner,” skrev flyselskabet i en henvendelse til Reuters.

Delta Air Lines købte i 2015 3,55 procent af aktierne i China Eastern Airlines og betragter Kina som et af selskabets vigtigske udenlandske markeder. Ifølge ch-aviation opererer Delta foreløbig 38 ugentlige flyvninger til Shanghai, Pudong og Beijing. Flyselskabet har ingen forbindelser til Taiwan, men har tidligere haft det.

Også Marriott lavede fejl


Den internationale hotelkæde Marriott løb for en uge siden ind i et tilsvarende problem, da man på kødens hjemmeside beskrev Tibet som et selvstændigt land.

Det førte til, at Marriott blev tvunget til at lukke sin hjemmeside på kinesisk – kantonesisk – fordi Kina betragter Tibet som en del af Kina. Hjemmesiden skulle ifølge CNN være lukket i en uge.

De kinesiske myndigheder lukkede adgangen til Marriotts kinesiske hjemmeside, fordi hotelkæden havde listet både Tibet, Hong Kong, Macau og Taiwan som selvstændige. Hong Kong var tidligere en britisk kronkoloni, der i dag er en selvstyrende kinesisk region; det samme gælder for Macau, der før hørte under Portugal. Kina har altid betragtet Taiwan som en del af Kina.

Marriott reagerede hurtigt på fejlen og understregede at hotelkæden respekterer Kinas herredømme over territoriale regioner som Tibet.

Kina er et af Marriotts største markeder. Hotelkæden har været i Kina i over 30 år og har mere end 100 hoteller i landet.

 

Relaterede artikler:

Delta lukker skandinavisk USA-rute

Delta skruer igen på CPH-rute

Endnu en sæson med usikkerhed om Delta-flytype

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Svagt Delta-udspil til europæiske ruter i 2027

Arbejdsmarked

Flyver fra Afrika til New York for at møde på arbejde

Flådenyt

Efter tre år: Første gang i international rutetrafik

Nyhedskategorier

Indtjeningen faldt hos amerikansk SAS-partner

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.