Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Rotte skaber panik på Emirates-fly

En rotte skabte fornylig panik på et Emirates-fly i en britisk lufthavn.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 23.06.2015 kl. 00.00

Flyselskabet Emirates Airlines fra De Forenede Arabiske Emirater er normalt kendt for at være med helt fremme forrest i feltet blandt verdens flyselskab hvad angår service og luksuriøs indretning ombord på selskabets fly.

I midten af juni fik Emirates imidlertid alvorlige ridser i lakken, da video af en rotte ombord på et Emirates-fly begyndte at cirkulere på de sociale medier. Videooptagelsen er fra søndag i forrige uge, hvor en rotte var gået ombord på et Emirates-fly i Birmingham i Midtengland inden flyet skulle flyve tilbage til Emirates’ trafikknudepunkt Dubai. Billederne viser blandt andet hvordan rotten løb rundt langs panelerne i flyets førsteklasseskabine, mens der var passagerer ombord på flyet.

Ørkenrotte


Kabinepersonalet forsøgte at fange rotten for at få den ud af flyet. Det lykkedes dog ikke. Derfor måtte passagererne i stedet ud af flyet. De blev indlogeret på hotel i Birmingham, hvor de overnattede til næste dag.

Rengøringspersonale blev i mellemtiden sat til at fange rotten og gøre rent efter den. Om det lykkedes melder historien ikke noget om. Det er desuden uklart, om det var en rotte af britisk oprindelse, eller om det var en ørkenrotte, der havde holdt lav profil på turen fra Dubai til Birmingham.

Screendump fra video fra Khaleej Times.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Emirates har genoprettet 93 procent af kapaciteten

Ruter

Efter 15 år: Emirates får endelig adgang til Berlin

Navnenyt

Tidligere SAS-chef i spidsen for Emirates i Norge

Ruter

Emirates dropper planlagt CPH-ekspansion

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.