Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Fly ramte æsel på startbanen

Et Shorts 360-100 fly fra Tiara Air var tidligere på ugen udsat for en lidt usædvanlig hændelse. Under start fra Las Piedras i Venezuela ramte flyet et æsel på startbanen og beskadigede et landingshjul. Flyet fortsatte til Aruba, hvor der blev foretaget en sikkerhedslanding uden efterfølgende problemer.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 08.12.2011 kl. 00.00

Aruba er en ø i Caribien, der tidligere tilhørte de Nederlandske Antiller. På øen har luftfartsselskabet Tiara Air hjemme, hvor to fly af typen Shorts 360-100 betjener destinationer som Curaçao, Punto Fijo, Bonaireog Riohacha.

De fleste har hørt om et bird strike, når en eller flere fugle rammer flyets cockpitrude eller motorens turbineblade.

Men det hører til sjældenhederne, at et fly rammer et æsel. Det må vel nærmest kaldes en donkey strike, der fandt sted tirsdag den 5. december, da Tiara Airrutenummer 3P208 ramte et æsel på startbanen i Venzuelas Las Piedras lufthavn.

Flyet af typen Shorts 360-100 havde 29 passagerer og 4 besætningsmedlemmer ombord, da det ramte æslet med højre landingshjul netop som flyet havde sluppet banen. Det betød efterfølgende, at landingshjulet blev bøjet bagud ved sammenstødet.

Piloterne valgte at fortsætte til Aruba, hvor selskabet har hjemmebase og bedre faciliteter til sikkerhedslanding og efterfølgende reparation af flyet.

Der forlyder intet om, hvad der skete med æslet, som formentlig er blevet dræbt på stedet ved sammenstødet med flyet.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.