Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Ryanair-veteran fyret efter tv-program

Som en direkte konsekvens af sin optræden i et kontroversielt tv-program om Ryanairs flysikkerhed, er en pilot med 27 år i selskabet blevet fyret.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 16.08.2013 kl. 00.00

Et kritisk tv-program på den engelske Channel4 om sikkerheden hos lavprisflyselskabet Ryanair får nu direkte konsekvenser for en kaptajn, der har fløjet for selskabet i 27 år.

I udsendelsen fremlægges resultatet af en undersøgelse blandt 1.000 Ryanair-piloter. 94 procent piloter mener, at de irske og europæiske luftfartsmyndigheder bør undersøge hvordan arbejdsvilkårene hos selskabet muligvis påvirker flysikkerheden. Piloterne peger blandt andet på, at omkring 70 procent af dem kun får løn hvis de flyver. Det kan betyde, at mange går på arbejde selvom de burde blive hjemme under dynen.

Æreskrænkende påstande


Udsendelsen har fået Ryanair op i det røde felt, og selskabet har truet med at anlægge en retssag mod tv-selskabet. Desuden er en kaptajn ved navn John Goss blevet fyret på gråt papir. Adskillige piloter medvirkede i udsendelsen, men Goss var den eneste, der ikke stillede op anonymt. Men det skulle han ikke have gjort.

Nu er kaptajnen blevet fyret og har oven i købet fået en retssag stillet i udsigt. Ryanair vil således trække John Goss i retten for hans ”æreskrænkende påstande” om Ryanair og selskabets sikkerhed.

151 ansatte
Kaptajn Goss blev ansat i Ryanair i 1986. Dengang havde selskabets 151 ansatte og 82.000 passagerer om året. I dag har selskabet mere end 9.000 ansatte og over 82 mio. passagerer. I 1986 opererede Ryanair et BAE748-turboprop fly mellem Dublin og Londons Luton-lufthavn. I dag opererer selskabets knap 300 Boeing 737-800 fly over hele Europa.

Inden sin fyring var det planen, at John Goss skulle have været pensioneret til oktober. Han havde derfor ikke så meget at miste ved at stille op med navn og billede, som sine yngre kolleger. Ikke overraskende førte den navngivne kritik nemlig til en fyreseddel.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.