Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Wizz Air skifter SGH ud med Menzies

SAS Ground Handling har tabt Wizz Air som kunde i Oslo Lufthavn. I de kommende fem år er det Menzies, der skal levere handlingydelser til 5.000 årlige turnarounds.

Fly fra Wizz Air i Oslo Lufthavn. (Foto: GagliardiPhotography)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 02.04.2021 kl. 15.15

Det var ikke længe, at SAS Ground Handling havde det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air som kunde i Oslo Lufthavn. Samarbejdet blev indledt den 1. april 2018, da Wizz Air debuterede i den norske hovedstadslufthavn med en rute til Gdansk, og efter tre år skiftes der nu til konkurrenten, Menzies Aviation.

Kontrakten med Menzies Aviation afspejler de ambitioner, som Wizz Air har på det norske marked, idet der er tale om en femårig aftale med omkring 5.000 turnarounds i Oslo Lufthavn om året. 

Wizz Air indledte i slutningen af 2020 en offensiv på det norske indenrigsmarked med op til 15 indenrigsruter, og samtidig har selskabet annonceret flyvninger fra Oslo Lufthavn til Cypern, Grækenland, Kroatien og Spanien fra midten af maj. 

Det er dog Widerøe Ground Handling, der leverer handlingydelser i alle de norske lufthavne med undtagelse af Oslo Lufthavn.

Samarbejde i flere markeder


Samarbejdsaftalen i Oslo Lufthavn er en udvidelse af det bestående samarbejde mellem Wizz Air og Menzies  på en række europæiske baser. For nylig blev der indgået en treårig samarbejdsaftale i Václav Havel Airport i Prag, og i november sidste år trådte en femårig aftale i kraft på hovedbasen i Budapest Ferenc Liszt International Airport.

Herudover er der et eksisterende samarbejde i London Gatwick Airport samt i de rumænske lufthavne i Cluj, Timisoara, Iasi og Sibiu. I Københavns Lufthavn er det Copenhagen Flight Services, der betjener Wizz Air fra lavprisfingeren Go.

“Vi vandt sidste år en stor kontrakt på flyselskabets Budapest-base og har bygget videre på dette for både at sikre vores kontraktfornyelse i Prag og dette seneste resultat i Oslo. Disse succeser er resultatet af et tæt samarbejde, vi har etableret med Wizz på tværs af vores netværk af stationer, og den fremragende service, som Menzies-ansatte leverer på jorden. Vi ser frem til at øge vores betjening af Wizz-operationerne, når mængden af flyvninger vender tilbage,” siger Thomas Andersson, direktør for Menzies i Nordeuropa.

 

Relaterede artikler:

Wizz Air i udvidet samarbejde med Widerøe

SAS-selskab skal hjælpe Wizz Air i Norge

SAS Ground Handling mister storkunde til Menzies

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Wizz Air skruer ned for væksttempoet

Økonomi

Spansk kapitalforvalter fordobler ejerandel i Wizz Air

Trafiktal

Høje brændstofpriser: Ryanair reducerer trafikmål

Ruter

Wizz Air vil overtage indenrigsruter fra konkurrent

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.