Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Wizz Air afviser CPH og snakker med jyske lufthavne

København er for dyr til det øst- og centraleuropæiske lavprisselskab Wizz Air, der til gengæld er i dialog med flere jyske lufthavne om en entré på det danske marked.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 20.09.2012 kl. 00.00

De lilla fly fra Wizz Air kommer ikke til at lande på Amager lige foreløbig. Lavprisselskabet flyver fra en lang række lufthavne i Øst- og Centraleuropa til byer i Norge og Sverige. Men Wizz Air har ikke planer om at lægge vejen forbi Københavns Lufthavn.
“Priserne i Københavns Lufthavn i dag er alt for høje. Hvis de kan komme op med et kommercielt interessant produkt, så er vi naturligvis villige til at se på det,“ siger Jozsef Varadi, stifter og direktør i Wizz Air, til CHECK-IN.dk.
Ifølge ruteudviklingsdirektør Ole Wieth Christensen fra Københavns Lufthavn, så har parterne været i dialog siden Wizz Airs start i 2004, uden at det har ført til noget endnu.
Til gengæld har Wizz Air et godt øje til Vestdanmark.
“Vi er i dialog med flere regionale lufthavne, men vi skal lige lære trafikmønstrene fra Danmark til Øst- og centraleuropa at kende,“ siger Jozsef Varadi, der ikke vil sætte dato på en eventuel Wizz Air-rute fra Billund, Aalborg eller andre jyske lufthavne.
“Vi er opmærksom på at Danmark udgør et tomt hul på vores rutekort. Men vi modtager hvert år 6-7 nye fly, så det ville ikke være noget problem, at skaffe den nødvendige kapacitet, hvis vi skulle åbne danske ruter,“ siger Jozsef Varadi og peger på, at selskabet har mange ruter til lufthavne i Norge og Sverige.
Fra marts tilseptember sidste årfløj Wizz Airto gange om ugen mellemGdansk i Polenog Aarhus Lufthavn.
Wizz Air ekspanderede kraftigt i Budapest i foråret, da ungarske Malev gik konkurs. Selskabet har i dagomkring 40 Airbus A320-fly og flyver til destinationer over hele Europa fra baser i en lang række lufthavne i Øst- og Centraleuropa.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Wizz Air skruer ned for væksttempoet

Økonomi

Spansk kapitalforvalter fordobler ejerandel i Wizz Air

Trafiktal

Høje brændstofpriser: Ryanair reducerer trafikmål

Ruter

Wizz Air vil overtage indenrigsruter fra konkurrent

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.