Annonce
Køb abonnement Log ind
Hændelser

Voldsom birdstrike ramte ATR 72

En ATR 72 fra det tanzaniske flyselskab Precision Air ramte en stor flok fugle under en landing, hvilket i store træk omdannede flyets næse fra hvid til rød.

ATR 72-flyet fra Precision Air, der ramte en stor flok fugle under landing. Foto: Aviation Tanzania
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 10.12.2018 kl. 16.00

Der findes birdstrikes, og så findes der overordentlig vilde birdstrikes. Sidstnævnte overgik et turbopropfly søndag i Tanzania.

Et fly af typen ATR 72-500 med registrering 5H-PWD fra det tanzaniske flyselskab Precision Air var af sted på rute PW490 fra hovedstaden og basen i Dar es Salaam til Mwanza. Flyvningen blev udført uden problemer lige indtil landing. Og så skete der ellers ting og sager.

Alt imens flyet var på kort finale eller lige var landet, ramte det en stor flok fugle. Det skriver The Aviation Herald. Der var formentlig tale om en vældig stor flok fugle, når man betragter billedet af flyet på forpladsen efter landingen.

Døde fugle på landingsbane


De mange fugle ramte både flyets næse, cockpitvinduer og motorer. Kollisionen med fuglene resulterede i et mindre blodbad til flyet, der heldigvis rullede sikkert ind til stop uden tilskadekomne blandt de 70 passagerer, der er plads til på flyet. Som det også fremgår af billedet, fik piloterne sværere ved at se ud ad vinduerne, mens der blandt andet også sad fjer og fuglerester fast i vinduesviskerne. En gennemgang af flyet viste endvidere, at der var fuglerester i flere pitotrør, ligesom der sad fugle fast i landingsstel og i motorerne.

Efter landingen viste en inspektion desuden, at der lå utallige døde fugle på landingsbanen efter det voldsomme birdstrike.

Flyet landede omkring klokken 15.50 lokal tid i Mwanza, og Aviation Tanzania udsendte den første meddelelse om hændelsen klokken 17.25. Da flyvningen ikke blev registreret med Mode-S-transponder foreligger der umiddelbart ikke tilgængelige informationer om flyvningens faktuelle detaljer som eksempelvis højde, rejsetid og ankomsttidspunkt.

Precision Air havde første flyvning i 1993, og det tanzaniske selskabs flåde består af ni fly – herunder to af henholdsvis ATR 42-500 og ATR 42-600 samt fem af typen ATR 72-500. Precision Air har 11 destinationer, hvoraf de fleste er indenrigs.

Herunder ses et tweet inklusiv billeder udsendt af Aviation Tanzania efter den opsigtsvækkende birdstrike:

Relaterede artikler:

’Birdstrike’ bragte Eurowings-fly i vanskeligheder

KLM-jumbojet afbrød start efter birdstrikes

Aalborg-birdstrike skriver sig ind i historien

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

A350 hos KLM fra 30. oktober: Fem ruter planlagt

Ruter

British Airways vender tilbage til Tanzania efter 14 år

Ruter

DAT indgår codeshare-aftale med Lufthansa

Ruter

Alsie Express genopliver indenrigsrute fra Karup

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.