Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Tyske lufthavne plages fortsat af strejker

Sikkerhedspersonale i flere tyske lufthavne har gennem længere tid gennemført punktstrejker til store gene for de flyrejsende.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 12.03.2013 kl. 00.00

Mandag måtte flyrejsende i Tysklands tredjestørste lufthavn, Düsseldorf, finde sig i, at en strejke blandt lufthavnens sikkerhedspersonale generede flytrafikken og resulterede i adskillige aflyste og forsinkede flyvninger. Således var en lang række Lufthansa- og airberlin-flyvninger aflyst, ligesom SAS-flyvninger til og fra København var aflyst. Til gengæld gennemførte Sun-Air sine to returflyvninger mellem Billund og Düsseldorf.

Strejken er blot den seneste i en bølge af strejker i flere tyske lufthavne. I alt otte gange siden januar er rejsende til og fra lufthavnene Düsseldorf og Køln-Bonn blevet generet af punktstrejker blandt sikkerhedspersonalet i lufthavnene.

Ikke medbringe håndbagage


Mandagens strejke i Düsseldorf varede fra kl. 4 om morgenen til midnat. Strejken var varslet på forhånd af fagforeningerne, og lufthavnsledelsen havde derfor kunnet forberede passagererne. Lufthavnsledelsen opfordrede blandt andet passagererne til ikke at medbringe håndbagage, i håb om at det kunne være medvirkende til at få passagererne gennem de få sikkerhedskontroller, som ville være åbne.

Lufthavnene Düsseldorf og Køln-Bonn er beliggende i delstaten Nordrhein-Westfalen. Og det er sikkerhedspersonalets fagforening i lige netop den tyske delstat, som ikke kan nå til enighed med arbejdsgiverne. Derfor rammer strejkerne kun disse to tyske lufthavne.

Airberlin og SAS har daglige flyvninger mellem København og Düsseldorf. Det samme har Sun-air fra Billund.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.