Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

TUI-flyselskaber skal fusioneres

Den europæiske rejsegigant TUI skal slanke koncernens flyaktiviteter. De fem flyselskaber – herunder TUIfly Nordic – skal fusioneres, og antallet af fly og ansatte skal skæres ned.

Fly fra TUIfly i forskellig bemaling. (Foto: TUI Group | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 22.06.2020 kl. 10.35

COVID-19-pandemien har ramt den tysk-britiske rejsekoncern TUI ganske hårdt. Derfor er det på et bestyrelsesmøde i denne uge besluttet, at der skal skæres ned i koncernens flyaktiviteter.

Det betyder blandt andet, at de fem flyselskaber i koncernen, henholdsvis tyske TUIfly og britiske TUI Airways samt TUI Airlines Belgium, TUI Airlines Netherlands og TUIfly Nordic vil blive fusioneret til ét selskab.

Det nye selskab får hovedkontor i Hannover, og der varsles reduktioner i de tekniske afdelinger, i de administrative funktioner samt blandt det flyvende personale. Samlet beskæftiger de fem flyselskaber i dag 142 fly, og TUIfly Nordic, der er baseret i Stockholm har i dag fem fly, henholdsvis en Boeing 737-800, to Boeing 737 MAX 8 samt to Boeing 767-300ER.

Halvering af antal fly i Tyskland


Det største flyselskab i koncernen er TUI Airways efterfulgt af TUIfly i Tyskland, og hos sidstnævnte selskab vil man fremover samle aktiviterne i Hannover og Düsseldorf samt i Frankfurt, München og Stuttgart.

“Flåden i TUIfly er for stor i forhold til kundebasen hos vores tyske TUI-rejsearrangør. Vi bliver nødt til at reducere flåden og arbejde tættere sammen i de fem flyselskaber i koncernen,” siger Oliver Lackmann, der er administerende direktør for TUIfly.

I dag beskæftiger TUIfly 39 fly, og det er planen, at dette antal skal halveres. Ifølge TUI-direktøren var det allerede svært inden coronakrisen at udnytte kapaciteten fuldt ud, og selv i højsæsonen var der ikke muligt at sikre en udnyttelsesgrad, der kunne dække omkostningerne. I en periode har der herudover været udlejet fly til både Airberlin og Eurowings, da TUIfly ikke selv kunne beskæftige alle flyene.

Det fremgår ikke af meddelelsen fra TUI, hvor mange fly, der skal ud af flåden hos de øvrige selskaber i koncernen.

 

Relaterede artikler:

TUI-flyselskab solgt til tysk investor

Jet Time får ny kontrakt med TUI i Norden

TUI vil pensionere Boeing 757 og 767

Del artiklen:

Relaterede artikler

Trafiktal

Norse: 10 procent af trafik er charterflyvninger

Flådenyt

Første fly på vej til Fly4

Økonomi

Fly4 er navnet på nyt TUI-joint venture

Klima

TUI vil spare 200 kilo brændstof om dagen per fly

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.