Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Tre kvæstet i turbulens på svensk indenrigsfly

To besætningsmedlemmer og en passager kom til skade under pludselig turbulens på en indenrigsflyvning fra Visby til Stockholm.

(Foto: Erik Linge)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 14.03.2016 kl. 11.10

Det er ikke altid nok, at passagererne er fastspændt under flyvningen. Uheld kan stadig ske, når besætningen skal udføre deres arbejde i kabinen.

I onsdags i sidste uge var et ATR72-fly fra Braathens Regional på vegne af Sverigeflyg på vej fra Visby på den svenske ø Gotland til Stockholm-Bromma, da flyet uden varsel mødte en luftlomme med kraftig turbulens.

På det tidspunkt befandt de to besætningsmedlemmer i kabinen sig i midtergangen og var ved at servere kaffe fra trolleyen. Mødet med den kraftige turbulens betød, at begge kabinemedarbejdere sammen med trolleyen ramte loftet af flyet, mens en passager fik skoldhed kaffe ned over sig. Det skriver Aviation Herald.

Det var rutenummer DC934 med afgang fra Visby kl. 16.00 og ankomst i Bromma Lufthavn kl. 16.35, der var impliceret i uheldet.

Fik nakkeskader


Ved ankomsten til Stockholm-Bromma blev begge besætningsmedlemmer og den uheldige passager bragt til hospitalet.

Braathens Regional har bekræftet hændelsen og forklarer, at begge besætningsmedlemmer fik nakkeskader.

Uheldet betød, at Braathens Regional måtte udsætte returflyvningen, indtil en ny besætning var blevet tilkaldt og der var blevet foretaget rengøring af flyet.

Braathens-flyet var udsat for en hændelse med såkaldt klar luft turbulens, (clear-air turbulence på engelsk, red.). Det er en type turbulens, der kan forekomme uden for skyformationer og som ikke kan aflæses på flyets instrumenter. Sædvanligvis kan meteorologer analysere vind- og temperaturændringer i atmosfæren og dermed advare piloter mod særlige vejrmæssige forhold, men klar luft turbulens er ofte svær at forudse.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Trafiktal

Trods fortsat Swedavia-vækst: Genopretning langt væk

Ruter

Nyt svensk flyselskab får base i Malmø

Trafiktal

De 20 største lufthavne i Norden i 2025

Ruter

Copenhagen Economics: Arlanda sakker bagud

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.