Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Tilbagegang for Star Tour-moderselskab

Star Tours moderselskab, TUI Nordic, må notere et fald i driftsresultatet på 40 procent i det seneste regnskabsår.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 05.12.2014 kl. 00.00

Den nordiske del af TUI Travel-koncernen klarede sig markant dårligst i det regnskabsår fra 1. oktover 2013 til 30. september 2014, som TUI Travel netop har offentliggjort. TUI Nordic tæller blandt andet danske Star Tour.

Således er driftsresultatet faldet mere end 40 procent i det nordiske ben af verdens største rejsekoncern. Fra 747 mio. kroner i 2012/2013 til 445 mio. kroner i 2013/2014-regnskabet.

”Faldet i driftsresultat var primært drevet af en svag udvikling i 1. halvår, afspejlet i svagere prissætning på grund af en betydelig reduktion i Egypten-programmet, politisk uro i Thailand og et mere konkurrencepræget miljø generelt. Især på De Kanariske Øer, som er en vigtig destination og kilde til rentabilitet i vintersæsonen,” skriver selskabet i sin regnskabsmeddelelse.

TUI Travel-gruppen som helhed havde en vækst på seks procent i driftsresultatet.

Lys fremtid i møde


Omsætningen i de nordiske markeder faldt med ni procent til knap 10,5 mia. kroner. For hele koncernen var faldet i omsætning på fire procent til 117 mia. kroner.

TUI Travel forventer nu, at det nordiske ben går en lys fremtid i møde.

”Norden led af et udfordrende første halvår, men resultaterne har siden stabiliseret sig. En ændring af ledelsen i 2. halvår og gennemførelsen af vores “One Nordic“ struktur efterlader os godt positioneret til vækst,” skriver TUI Travel i regnskabet.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Navnenyt

Rejsekongen fylder 70 år i dag

Bagsiden

TUI har rejst sig efter Elling-epoken

Trafiktal

TUI udfordrer Spies

Produkter

Star Tour har fem Tyrkiet-alternativer i 2017

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.