Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Tidligere SAS-chef til Scandic Hotels

Den tidligere topchef for SAS i Sverige, Anders Ehrling, tiltræder den 1. september som ny koncernchef og administrerende direktør hos Scandic Hotels. Han afløser Frank Fiskers, der i stedet fortsætter karrieren i et hotelejendomsselskab i London.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 04.08.2010 kl. 00.00

Da det i begyndelsen af marts måned blev kendt, at Scandic-topchefen Frank Fiskers ønskede at forlade hotelkæden til fordel for en karriere i ejendomshotelmarkedet i London, indledte bestyrelsesformand Vagn Sørensen en proces, der skulle finde frem til afløseren.

Afløseren blev en af Vagn Sørensen tidligere kolleger fra SAS. Anders Ehrling, der er ny koncernchef og administrerende direktør hos Scandic Hotels har nemlig 23 år ansættelse i SAS med i sit CV. Han forlod SAS i februar 2009 i forbindelse med nedlæggelsen af stillingen som svensk landechef hos SAS, hvilket var et led i det spareprogram, der skulle centralisere selskabets skandinaviske ledelse.

“Jeg er meget tilfreds med valget af Anders Ehrling som Scandics nye administrerende direktør. Anders har en værdifuld baggrund fra flybranchen og har stor erfaring med at lede en virksomhed i en stærkt konkurrencepræget branche med varierende markedsforhold, hvor fokus altid er på kundens oplevelse og en konkurrencedygtig omkostningsstruktur,“ siger Vagn Sørensen, der er bestyrelsesformand for Scandic.

Og den nye topchef ser frem til de nye udfordringer indenfor hotelbranchen. “Jeg ser frem til at begynde hos Scandic. Det er en virksomhed i kraftig udvikling med en gedigen historie, stærke ejere og en meget spændende fremtid,“ siger Anders Ehrling, der tiltræder som koncernchef og administrerende direktør den 1. september.

Scandic er Nordens førende hotelkæde med over 150 hoteller i ti lande. De seneste år har virksomheden ekspanderet kraftigt, samtidig med at varemærket er blevet udviklet og moderniseret. Inden længe åbner Scandic nye flagskibshoteller i Stockholm, Oslo, Helsinki, Hamburg og Berlin.

—

Foto:

Tidligere SAS-chef Anders Ehrling skal være ny topchef for Scandic Hotels.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.