Annonce
Køb abonnement Log ind
Produkter

Swiss lancerer ekstra stor First Class-suite

Swiss har løftet sløret for en udvidet suite med navnet First Grand Suite henvendt til selskabets ypperste premiumrejsende. Suiten vil give maksimalt privatliv for op til tre personer.

Illustration af den nye Swiss First Grand Suite. (Foto: Swiss)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 20.08.2025 kl. 12.19

Rejsende hos Swiss får snart mulighed for at rejse på en ekstraordinær luksuriøs måde på selskabets langdistanceruter.

Således har det schweiziske flyselskab lanceret et helt nyt produkt i form af Swiss First Grand Suite, der kombinerer to almindelige, tilstødende First Class-suiter til én, stor suite.

Den ekstra store suite kan bruges til eksempelvis soveværelse, kontor eller som restaurant, og gæsterne vil kunne nyde fantastisk service og detaljer af højeste kvalitet, lover flyselskabet.

Den nye og eksklusive suite er en del af det såkaldte Swiss Senses, der er flyselskabets kabine- og servicekoncept. First Grand Suite er specifikt rettet mod top-premiumrejsende, der har et ekstra stort ønske om plads, ro og privatliv af enten forretningsmæssige eller personlige årsager.

Plads til tre passagerer


First Grand Suite kan bruges til par, familier eller forretningsrejsende, og der er plads til i alt tre gæster. Suiten har over 1,8 meter høje vægge, og indretningen kan designes efter gæsternes behov.

”Vores Grand Suite skal give vores gæster følelsen af at have deres egen ‘loft aloft’ (hems i højden, red.) – et rum, de kan bruge, som de ønsker, til at slappe af, arbejde eller bare nyde oplevelsen,” siger Heike Birlenbach, kommerciel direktør hos Swiss.

”Det er et yderligere skridt i udviklingen af vores Swiss Senses-koncept, som udelukkende har til formål at levere en ægte premium flyrejseoplevelse.”

Kan opleves fra 2026
Den nye First Grand Suite hos Swiss vil blive introduceret på selskabets nye Airbus A350’ere og de gradvist renoverede Airbus A330’ere i begyndelsen af 2026 på flyvninger fra Schweiz. Senere hen vil det luksuriøse First Class-produkt også blive tilgængeligt på Swiss’ Boeing 777-fly.

First Grand Suite supplerer det eksisterende First Class-produkt med Single Suite ved vinduet og Middle Suite Plus, som kan konfigureres til at rumme to gæster, der rejser sammen.

Ifølge Swiss selv er flyselskabet unikt blandt internationale flyselskaber ved at tilbyde First Class på alle langdistanceruter.

 

Relaterede artikler:

Swiss afslører kabiner og første A350-destination

Særlig udsmykning af første A350 til Swiss

Swiss Senator Lounge er en klasse over alle andre

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Lufthansa skruer op for Japan: To nye ruter

Flådenyt

Første Airbus A350 til KLM er leveret

Ruter

A350 hos KLM fra 30. oktober: Fem ruter planlagt

Flådenyt

15 Airbus A330neo til Etihad Airways fra 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.