Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafikinformation

Strejke i italienske lufthavne

Fredag vil handlingpersonale i de italienske lufthavne strejke i fire timer. Alitalia har aflyst 113 flyafgange, og SAS har otte rundture, der vil kunne blive ramt af forsinkelser.

Kø i afgangshallen i Rom-Fiumicino International Airport (Foto: Rome-airport.net)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 26.02.2026 kl. 09.31

En af de mange strejker i den italienske transportsektor finder sted fredag den 26. juli. Mellem kl. 10.00 og 14.00 vil handlingpersonalet i samtlige italienske lufthavne nedlægge arbejdet.

Som konsekvens heraf forventes en lang række aflysninger og forsinkelser i flytrafikken til og fra Italien i løbet af dette tidsrum. Alitalia har på forhånd valgt at annullere i alt 113 flyafgange i løbet af fredagen, og andre flyselskaber forventer også driftsforstyrrelser i løbet af den fire timer lange strejke.

Alitalia har taget en række forhåndsregler for at undgå en kaotisk situation. Således har selskabet valgt at indsætte større fly på en række af de berørte indenrigsruter og internationale ruter, hvilket gør det muligt at ombooke 60 procent af passagererne til at kunne rejse på et andet tidspunkt i løbet af fredagen.

Otte SAS-rundture i farezonen


SAS oplyser, at selskabet forventer at kunne gennemføre de berørte flyvninger til italienske lufthavne i det tidspunkt, hvor strejken vil være en realitet. Dog skal passagererne påregne, at det vil ske med forsinkelser.

Der vil være i alt otte rundture med SAS, som vil kunne blive påvirket. Tre af disse udgår fra København og er SK681/682 til og fra Rom-Fiumicino, SK1685/1686 til/fra Milano-Malpensa samt SK2695/2696 til/fra Palermo. Fra Stockholm vil rundture til Rom, Milano-Linate og Palermo også kunne blive ramt af forsinkelser, hvilket også er gældende for to rundture fra Oslo til henholdsvis Rom og Milano-Malpensa.

Strejker i den italienske transportsektor er ganske hyppige, og denne gang handler det ifølge italienske medier om, at regeringen i den nye transportplan ikke har inkluderet såkaldte “strategiske reaktioner”, hvilket kan indikere, at fagforeningsrepræsentanter har været udelukket fra drøftelserne.

Ifølge den italienske lovgivning skal der sikres en minimumsbetjening i forbindelse med strejker, og det italienske transportministerium har på sin hjemmeside en opdateret oversigt over de anmeldte strejker (kun på italiensk).

 

Relaterede artikler:

Asiatisk selskab med første Europa-rute i 20 år

Op imod 300 flyaflysninger til og fra Italien

Alitalia forventer strejke torsdag

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.