Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Stor USA-delegation indtager København

Copenhagen Marriott Hotel danner den 4. marts rammerne om Nordens største USA-workshop for rejsebranchen med op imod 50 udstillere.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 12.02.2013 kl. 00.00

Det er intet mindre end Nordens største USA-workshop som turisme- og brancheorganisationerne Brand USA og Discover America Denmark har stablet på benene den 4. marts på Copenhagen Marriott Hotel.

Workshoppen får op imod 50 udstillere og flere af dem har krydset Atlanten for at markedsføre deres produkter på denne USA-workshop. Det er blandt andet tilfældet for repræsentanter fra Californien, Rocky Mountains, New York, Florida, Solvang og San Francisco.

”Alle spillere er med – flyselskaber, hoteller, turistbureauer, incoming agenter og pressen, og det er et imponerende udstillerkorps fra USA. Det viser, at Skandinavien er vigtig for den amerikanske rejsebranche, og flere og flere rejser da også til USA, som er mulighedernes land – også når det kommer til ferie. Eventyr, afslapning, storby, vildmark, kultur, sol, sne, gourmetmad og berusende dråber – USA har det hele, hvilket man også kan opleve på workshoppen, siger Karin Gert Nielsen, der er direktør for Disover America Denmark.

Norden som helhed udgør det fjerdestørste marked for amerikansk turisme, hvorfor der er betydelig opbakning fra amerikansk side til initiativet. Og det bliver ikke alene branchefolk fra Sjælland og Hovedstadsområdet der deltager. KLM og Billund Lufthavn har i et fælles samarbejde sørget for gratis bustransport til workshoppen for deltagerefra Jylland og Fyn.

Stort år for USA-turisme


Året 2013 forventes at blive et stort år for den nordiske USA-turisme. SAS åbner i april måned den meget omtalte flyrute fra København til San Francisco, således at Norden igenfår en direkte flyforbindelse til den amerikanske vestkyst. Herudover udvider SAS betjeningen af København-New York ruten med ekstra fire ugentlige afgange.

Men det er ikke blot SAS, der har fokus på Nordamerika. Det norske lavprisflyselskab Norwegian lancerer fra den 30. maj direkte flyruter fra Oslo og Stockholm til New York-JFK. Og endelig tilføjer Icelandair fra maj måned Anchorage i Alaska i ruteprogrammetsom selskabets ottende destination i USA.

Disse nye initiativer vil skabe mulighed for, at Norden endnu engang kan sætte besøgsrekord i USA. Fra Danmark var der i 2011 i alt 275.000 besøgende i De Forenede Stater, hvilket var det hidtil største år.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.