Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Største CPH-vækst i halvandet år

November bød på den største procentvise vækst i Københavns Lufthavns passagertal i mere end halvandet år. Lufthavnen har kurs mod mere end 26 mio. passagerer i år.

Københavns Lufthavn. (Foto: CPH)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 11.12.2015 kl. 00.00

Efter at de 10 første måneder af 2015 kun havde budt på en lille passagerfremgang i Københavns Lufthavn hver måned, så så billedet helt anderledes ud i november. Her gik passagertallet frem med 12,2 procent til 2.069.288 passagerer. Ikke siden april 2014 har den procentvise vækst været så stor i Københavns Lufthavn. Dengang var væksten på 12,8 procent.

Fremgangen er størst på den europæiske trafik med en fremgang på 13,2 procent. Men langdistance- og indenrigstrafikken kan også være med med en vækst på henholdsvis 7,8 og 7,5 procent i forhold til november sidste år.

Hver 10. passager


Blandt vækstlokomotiverne finder man nogle af de ruter, hvor Ryanair i løbet af 2015 gjorde sin entré. Således er antallet af rejsende mellem Københavns Lufthavn og lufthavnene i London-området steget med 22,3 procent i november til 197.897 passagerer. Dermed rejste knap hver 10. passager enten til eller fra en London-lufthavn.

Milano er en af de andre byer, som Ryanair begyndte at flyve til i løbet af 2015. Her er passagertallet i november vokset med 45,9 procent i forhold til samme måned sidste år. Det bringer Milano ind på 10. pladsen over de største destinationer fra Københavns Lufthavn. Ikke målt på enkeltlufthavne, men på byer.

I slutningen af oktober begyndte Ryanair at flyve til Stockholm Skavsta-lufthavnen omkring 100 kilometer syd for den svenske hovedstad. Det har været medvirkende til, at Stockholm-trafikken er steget med 11,3 procent i november. Milano, London og Stockholm har oplevet størst vækst blandt de største CPH-destinationer.

Passere 26 millioner
Med novembers store vækst er Københavns Lufthavn sikker på at passere 26 millioner passagerer i 2015 og kommer formentlig meget tæt på 26,5 millioner passagerer. Det vil være det største antal passagerer nogensinde i lufthavnens 90 år lange historie. I lufthavnens første leveår fløj i alt 5.082 passagerer til og fra lufthavnen fra åbningen i april til årsskiftet.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.