Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Stigende Ryanair-dominans i Skandinavien

Det kontroversielle irske lavprisflyselskab Ryanair har vokseværk i Skandinavien. Selskabet flyver nu på ialt 126 ruter til og fra 10 skandinaviske lufthavne. Ryanair er tydeligvis underrepræsenteret i Danmark i forhold til markedets størrelse.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 04.08.2010 kl. 00.00

Kampen om det skandinaviske lavprisflymarked kanmåske snart gå ind i sin afgørende fase. Det sker, hvis Ryanair vælger at åbne ruter fra den nye SWIFT-lavpristerminal i Københavns Lufthavn fra november måned.

Under alle omstændigheder har Ryanair allerede garderet sig ved at søge ‘slots’ i Københavns Lufthavn til en række afgange Men i midten af august måned vil det vise sig, om Ryanairs indtog bliver en realitet i denne omgang.

Det irske lavprisflyselskab har allerede fået en ganske solid position i såvel det svenske og norske marked. Der flyves til og fra 10 skandinaviske lufthavne med i alt 126 ruter. Sverige fører an, tæt forfulgt af Norge, mens Danmark er den absolutte bundprop med kun under 10 % af Ryanairs ruter i Skandinavien. I forhold til markedets størrelse burde der derfor være potentiale til en større satsning i Danmark.

Pr. medio juli så Ryanair skandinaviske rutefordeling således ud:

Sverige

Stockholm-Skavsta (37)
Stockholm-Västerås (3)
Göteborg City Airport (14)
Småland (2)
Norrköping (1)

Norge
Oslo-Rygge (30)
Oslo-Torp (16)
Haugesund (4)

Danmark
Billund Lufthavn(14)
Aarhus Lufthavn(5)

Ryanair har satset stort i Skavsta-lufthavnen udenfor Stockholm samt i Rygge syd for Oslo. Men endnu mangler Ryanair at slå igennem i den danske hovedstadslufthavn.

I modsætning til Stockholm og Oslo har byen København ikke en alternativ lavprislufthavn til Københavns Lufthavn. Ryanair forsøgte sig derforfor et par år siden uden held i Malmö Airport i Sturup.

Men da lavpristrafik generelt har et meget stort optageområde, har Ryanair i et vist omfang været i stand til at trække trafik fra Fyn og Sjælland til flere ruter fra Billund Lufthavn, hvor der ikke var et konkurrende udbud fra CPH.

Men Ryanair vil under alle omstændigheder være nødsaget til at indgå aftale med Københavns Lufthavn, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at erobre en større del af kagen på det danske marked. I modsat fald vil Ryanairs Skandinaviens-kort for altid være domineret af norske og svenske ruter.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.