Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Spansk charterflyselskab i betalingsstandsning

Det spanske charterflyselskab Orbest Orizonia er gået i betalingsstandsning. Selskabet skulle flyve for Star Tour i sommersæsonen.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 18.02.2013 kl. 00.00

Årets første betalingsstandsning for et større europæisk luftfartsselskab er en realitet i Spanien, hvor flyselskabet Orbest Orizonia fredag gik i betalingsstandsning.

Orbest Orizonia fløj fra sin base i Palma de Mallorca blandt andet skandinaver til Spanien med sin flåde af Airbus A320-fly ligesom selskabet med større Airbus A330-fly også fløj oversøisk ruteflyvning til Caribien.

Det direkte fodaftryk på den danske chartertrafik er dog begrænset. Star Tour skulle i den kommende sommersæson have brugt selskabet på en enkel ugentlig flyvning til Spanien fra Aalborg, men må nu ud og finde erstatningskapacitet. Det kunne eksempelvis være hos danske Jet Time, som Star Tour i forvejen har til at producere en stor andel af sine flyvninger. Det enes død er som bekendt ofte den andens brød.

Star Tours søsterselskaber i Norge og Sverige var større brugere af selskabet. I weekenden måtte Orbest’s søsterselskab Air Europa således overtage en Orbest-flyvning mellem Kristiansand i Sydnorge og Las Palmas på De Kanariske Øer.

Finde alternativer


Hos Danmarks største charterarrangør, Spies, bruger man ikke Orbest til at flyve sine danske gæster sydpå. I vores nabolande er situationen dog en anden.

”Finske Tjäreborg og svenske Ving har en række flyvninger til og fra mindre svenske og finske lufthavne. På de nærmeste afgange er det lykkedes at finde alternativ kapacitet hos portugisiske HiFly og spanske Privilege. Og mon ikke det lykkes fremadrettet,” siger Torben Andersen, informationschef hos Spies.

Orbest Orizonia havde seks Airbus A320 og tre Airbus A330-fly i sin flåde, og havde bestilt to spritnye Airbus A350XWB til levering i 2015. To af de seks Airbus A320 var dog allerede leaset videre ud til andre selskaber og de øvrige går nu tilbage til ejeren GECAS. Fem af de seks A320’ere har kun få år på bagen og ryger derfor sikkert hurtigt videre til arbejde hos andre selskaber. For lidt over et år siden gik spanske Spanair konkurs og flere af dets Airbus A320-fly er ved at blive integreret i SAS’ flåde sammen med lignende fly fraindiske IndiGo.

Orbest havde en portugisisk navnesøster. De to selskaber har dog intet med hinanden at gøre og Orbest i Portugal flyver lystigt videre med sin ene Airbus A330.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Navnenyt

Rejsekongen fylder 70 år i dag

Bagsiden

TUI har rejst sig efter Elling-epoken

Trafiktal

TUI udfordrer Spies

Produkter

Star Tour har fem Tyrkiet-alternativer i 2017

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.