Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Sønderborg får europæisk servicecenter for business jets

Sønderborg Lufthavn vil i samarbejde med et interessentskab med 10 investorer opføre en hangar på 3.025 m2, der skal fungere som europæisk servicecenter for Dassault Falcon business jets opereret af Air Alsie. Investeringen på 18 millioner kroner vil kunne skabe 60 nye arbejdspladser i lufthavnen.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 12.01.2011 kl. 00.00

En af Danmarks succesfulde luftfartsvirksomheder har hjemsted i Sønderborg Lufthavn. Der er tale om Air Alsie, der beskæftiger sig med management af fly, vedligeholdelse af fly samt charter- og ambulanceflyvning.

En stor del af vedligeholdelsen af Air Alsie´s i alt ca. 20 businessjets er hidtil i et stort omfang blevet varetaget af eksterne leverandører. Men denne opgave ønsker Air Alsie nu selv at udføre på hjemmebanen i Sønderborg.Et nyoprettet interessentselskab med omkring 10 investorer vil gå sammen om at opgøre en hangar på 3.025 m2, der efterfølgendeskal lejes af Air Alsie til formålet.

“Opførslen af en hangar, der vil kunne rumme et service- og vedligeholdelsescenter, vil koste ca. 18 millioner kroner. I løsningen, vi nu har fremlagt for Sønderborg Kommune, skal Air Alsie ikke selv finde den fornødne kapital, men kan i stedet leje sig ind i de kommende bygninger og bruge kapitalen på at udvikle selve forretningen,“fortæller lufthavnschef Anders Sørensen.

I prospektet fra Sønderborg Lufthavn organiseres den kommende hangar ejermæssigt i interessentskabet ”Sønderborg Lufthavn Hangar III I/S, der stiller bygningen til rådighed for Air Alsie på et lejemål, der er uopsigelig i 10 år.

Air Alsie forventer inden for en kort årrække, at ikke færre end 16 fly iselskabets samlede flåde vil være af typen Dassault Falcon.Med etablering af et autoriseret Dassault Falcon service- og vedligeholdelsescenter i Sønderborg vil selskabet selv kunne udføre de store check samt diverse interiøropgaver og muligheden for at servicereandre selskabersfly. Dermed vilAir Alsies´sposition inden for teknisk vedligehold kunne styrkes betydeligt.

I Air Alsie’s primære marked i Europa, Rusland og Indien er deri dag over 500 Dassault Falcon-fly. De nuværende europæiske servicecentre har efterhånden udnyttet kapaciteten maksimalt, og behovet for yderligere servicestationer er helt konkret. Globalt er der ca. 1.800 fly af typen Dassault Falcon.

Projeketet er betinget af, at Sønderborg Kommune opkøber den nødvendige jord til formålet – ialt 1,5 hektar jord for det konkrete projekt. Herefter skal der udarbejdes og sikres politisk godkendelse af en ny lokalplan for området.

—

Foto:

Falcon 7X-flyene er de ypperligste og mest moderne business jets, der findes på markedet idag. Flyet opereres også af Air Alsie.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Lufthavnsdirektør: Charter er et strategisk valg

Ruter

Sønderborg Lufthavn får chartergennembrud

Trafiktal

Trods vækst: Mangler rejsemuligheder om sommeren

Trafiktal

Sønderborg Lufthavn melder om vækst i juni

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.