Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Seks nye vinterruter fra Air France

Air France udbygger sit netværk med seks ruter i den kommende vintersæson. En af ruterne går til en lufthavn i Norden, der også frekventeres af blandt andre easyJet og Eurowings.

Air France-fly i Paris-Charles de Gaulle Airport. (Foto: hanohiki | Shutterstock)
Skrevet af: Jørn Larsen Opdateret 09.08.2021 kl. 08.15

Air France fortsætter med at styrke sit netværk, og selskabet har netop tilføjet seks nye destinationer til sit vinterprogram, der flyves fra oktober og frem til marts 2022.

De nye ruter bliver med afgang fra Paris-Charles de Gaulle, Paris-Orly og Pointe-à-Pitre på Guadeloupe, der ligger i Caribien.

Fra Paris-Charles de Gaulle bliver der afgang til kanarieøen Tenerife hver mandag og lørdag fra den 1. november. Ruten bliver fløjet af en Airbus A319 med 143 sæder.

Julemandens hjemby


Det bliver også muligt at flyve direkte til Rovaniemi, der ligger i Lapland i Finland. Her bliver der to ugentlige afgange, onsdag og lørdag, fra den 4. december. Ruten bliver ligeledes fløjet af en Airbus A319 med 143 sæder.

Udover, ifølge finnerne at være julemandens hjemby, er der i og ikke ret langt fra Rovaniemi tre testbaner, som er meget brugt af bilfabrikanter og dækproducenter, der ønsker at teste under ekstreme forhold. 

Fra Paris-Orly vil der fra den 31. oktober blive etableret to nye ruter til Berlin og München. Ruterne bliver fløjet af en Airbus A318 med 131 sæder. Flyvningerne til de to tyske byer er en tilføjelse til den betjening af ruterne, der finder sted fra Paris-Charles de Gaulle.

Forbindelser til Nordamerika
Caribiske Pointe-à-Pitre på Guadeloupe bliver også udgangspunktet for en sæsonrute til Canada. Fra den 23. november vil der være to ugentlige afgange til Montreal i Canada. Ruten bliver fløjet af en Airbus A320 med 168 sæder.

Også New York kommer på rutekortet fra den caribiske, hvortil der vil blive fløjet to gange om ugen fra den 24. november. Det bliver onsdag og lørdag med returflyvning fra New York torsdag og søndag. Ruten bliver fløjet af en Airbus A320 med 168 sæder.

Sommerruter forlænges
Herudover har Air France besluttet, at en række sommerruter fra Paris-Charles de Gaulle bliver forlænget, så de også flyves i vintersæsonen.

Det er ruterne til spanske Sevilla, Las Palmas og Palma de Mallorca, samt Tanger i Marokko, Faro i Portugal, Djerba i Tunesien og Krakow i Polen.

Air France flyver til Paris-CDG fra både København og Billund.

 

Relaterede artikler:  

Air France forbereder introduktion af A220

Air France annoncerer tre nye langdistanceruter

Air France klar til mere leisure med langdistancefly

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Anmeldelser

Air France er en introduktion til Frankrig i luften

Ruter

Alaska Airlines lancerer to nye ruter til Europa

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.