Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafikinformation

SAS: Tag selv mad og drikke med i flyet

Ansatte hos catering-virksomheden Gate Gourmet strejker, hvorfor SAS i Norge anbefaler passagererne selv at tage mad med i flyet.

Foto: Gate Gourmet.
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 20.05.2016 kl. 10.46

Passagerer, der i dag skal flyve med SAS fra lufthavnene i Oslo og Bergen, kommer til at undvære mad og drikke om bord. Det skyldes en strejke blandt de ansatte i Gate Gourmet, der er catering-leverandør til SAS i Norge.

SAS oplyser, at der vil blive serveret mad på charterflyvninger samt på New York-flyet fra Oslo Lufthavn med rutenummer SK907. Rejsende med en billet til SAS Plus opfordres til at besøge loungen i Oslo Lufthavn for at få mad og drikke inden flyvningen. Loungen for internationale rejser finder man i transithallen med indgang efter taxfree-butikken i det internationale område. For passagerer rejsende på indenrigsruter er SAS-loungen placeret ved gate 15.

Passagerer booket i serviceklasserne Go og Go Light opfordres i stedet til selv at medbringe mad og drikke til flyvningen. I Bergen-Flesland er der ingen SAS-lounge, hvorfor passagererne er henvist til SJØ, La Baguette, Peppes eller Millibar, hvis man vil have stillet tørsten og sulten inden en flyvning med SAS.

Del af større arbejdskonflikt


Gate Gourmet-strejken er en udløber af en arbejdskonflikt, der tog sin begyndelsen den 23. april og som omfatter norske hoteller, restauranter, kantiner og cateringvirksomheder. På arbejdsgiversiden står NHO Reiseliv, mens Fellesforbundet varetager arbejdstagernes interesser. Det er ifølge Fellesforundet en højere løn og lokal forhandlingsret, at partererne strides om.

Gate Gourmet blev grundlagt i 1992 som spin-off fra daværende Swissair. Op gennem 1990´erne voksede Gate Gourmet gennem opkøb af virksomheder, hvor flykøkkener hos Aero-Chef, SAS, Varig og British Airways blev integreret i catering-koncernen. I 1999 blev Gate Gourmet fusioneret med amerikanske Dobbs  International Services og blev i 2002 frasolgt fra den schweiziske SAIr Group. Den kinesiske rejse- og luftfartskoncern HNA fremsatte i april måned et overtagelsestilbud på hele Gategroup.

Relaterede artikler:

SAS-aftale starten på Gate Gourmet-svindel

SAS i strid med Jyllands-Postens Forlag

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

Dansk Michelin-restaurant kreerer mad til Singapore Airlines

Økonomi

CPH har 185 millioner kroner til gode hos SAS

Produkter

Det tyske køkken skal ind i Lufthansa-flyene

Arbejdsmarked

Massefyring hos Gate Gourmet

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.