Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

SAS skærer ned på Ruslands-trafik

SAS vil i sommertrafikprogrammet fjerne 250 flyvninger til og fra lufthavnene i Moskva og Sankt Petersborg.

(Foto: Morten Lund Madsen)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 30.01.2015 kl. 00.00

De internationale sanktioner mod Rusland i forbindelse med Ukraine-konflikten i kombination med rubelkrise og faldende oliepriser kan nu aflæses i efterspørgslen på flyrejser til og fra Rusland.

Det har SAS således taget konsekvensen af og har valgt i første omgang at fjerne 250 flyvninger i sommertrafikprogrammet.

Fra København har SAS valgt at aflyse udvalgte afgange i marts måned til Moskva og Sankt Petersborg, mens en ud af seks ugentlige afgange fra København til Moskva fjernes helt fra 1. april og frem til den 21. oktober. Det svarer til en reduktion på næsten 17 procent fra København.

SAS flyver også fra Stockholm-Arlanda til Moskva, og her går man hårdere til værks. To ud af fire ugentlige afgange bliver skåret væk fra 29. marts til 28. juni og igen fra 12. august til 21. oktober. I de nævnte perioder er det således en halvering af trafikken.

Herudover vil der i højsæsonen blive skåret ned på ruten Stockholm-Sankt Petersborg, der i syv uger ikke vil få betjening om lørdagen.

“Der har været en overkapacitet mellem Skandinavien og Rusland i en periode, og sammeholdt med en lavere efterspørgsel – hvad angår erhvervsrejsende og turisme fra Skandinavien samt russernes rejselyst – vælger vi at reducere SAS´ kapacitet på ruter til og fra Rusland,“ siger Trine Kromann-Mikkelsen fra SAS i Danmark til CHECK-IN.dk.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.