Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

SAS presset til at skære ned på Edinburgh-rute

Ryanairs kommende indtog på ruten fra København til Edinburgh har skærpet konkurrencen. SAS har valgt at reducere på ruten i de kommende måneder.

Airbus A321-200 fra SAS.
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 22.08.2016 kl. 19.29

SAS åbnede for et halvt år siden en rute fra København til Edinburgh. Ruten har haft fem ugentlige afgange i sommerhalvåret, og oprindeligt var det planen, at der skulle flyves tre gange ugentligt i vintertrafikprogrammet.

Nu har konkurrencen imidlertid tvunget til at reducere til to ugentlige afgange i det meste af vintertrafikprogrammet frem til den 16. marts næste år.

Det er angiveligt Ryanairs indtog på ruten fra fredag den 6. november, der har fået SAS til at ændre mening.

“Vi åbnede ruten i sommers og oplevede en rigtig god efterspørgsel. I forhold til den indledende planlægning for vintertrafikprogrammet har vi nu revurderet efterspørgslen,“ siger kommunikationskonsulent Anna Nielsen fra SAS til CHECK-IN.dk.

SAS reducerer fra tre til to ugentlige afgange i perioderne 2. til 15. december, 15. januar til 29. januar, 1. februar til 18. februar samt 2. marts til 16. marts 2016.

“Nye ruteåbninger til samme destination kan påvirke konkurrencen,“ bekræfter Anna Nielsen i forhold til det faktum, at Ryanair den 6. november åbner med tre ugentlige afgange mellem København og Edinburgh.

Weekendprodukt er efterspurgt


Konkurrencen på ruten fra København til Edinburgh vil således blive mere intens end tidligere. Norwegian flyver på mandage, onsdage og fredage på ruten, mens Ryanair har valgt mandage, fredage og søndag. Herudover flyver easyJet også tre gange ugentligt. Ved at fjerne onsdags-afgangen det meste af vintertrafikprogrammet vil SAS blot flyve på mandage og fredage, hvor de tre øvrige konkurrenter også er aktive.

“Vi mener stadig, at vi har et rigtig godt produkt, idet afgange på fredage og mandage giver et godt weekend-produkt. Herudover har vi to ugentlige afgange fra Stockholm, således at vi samlet flyver fire gange om ugen fra Skandinavien til Edinburgh,“ understreger Anna Nielsen, der samtidig forsikrer, at reduktion i kapaciteten ikke er tegn på, at SAS med tiden vil lukke ruten.

SAS benytter fly af typen Airbus A320 med plads til 168 passagerer på ruten til Edinburgh. Ryanair og Norwegian benytter derimod Boeing 737-800, der er indrettet med henholdsvis 189 og 186 sæder hos de to flyselskaber, mens easyJets flyvninger gennnemføres med 156-sæder store Airbus A319-fly.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.