Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

SAS lukker midlertidig rute til Liège

Den midlertidige SAS-rute til Liège fik kun syv dages levetid. Ruten lukker tirsdag og afløses af to Bruxelles-afgange.

(Foto: Morten Lund Madsen)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 29.05.2016 kl. 18.21

Den midlertidige SAS-rute fra København til Liège fik en noget kortere levetid en forventet. Ruten blev åbnet den 6. april og skulle oprindeligt have været opereret frem til den 1. maj.

Men sidste flyvning på ruten sker tirsdag den 12. april, hvorefter SAS den 13. april atter kan tilbyde en morgenafgang fra København til Bruxelles, Samtidig får Oslo fra den 14. april atter direkte SAS-flyvninger til den belgiske hovedstadslufthavn.

Dermed vil SAS samlet kunne tilbyde to daglige flyvninger fra København til Bruxelles kl. 08.15 og 15.10 med returflyvninger kl. 10.30 og 17.30. Fra Stockholm flyver SAS mandag til torsdag samt søndag til Bruxelles kl. 17.40 og retur kl 20.30.Fra Oslo Lufthavn flyves dagligt med undtagelse af lørdage kl. 16.30 med returflyvning fra Bruxelles kl. 19.05.

SAS understreger, at passagererne skal møde op i Bruxelles Lufthavn senest to timer før flyafgang, iigesom det stærkt anbefales at foretage online check-in og printe boardingkortet på forhånd. Det er i øjeblikket ikke tilladt at bruge mobil check-in.

Med de to tilbagevendte frekvenser er SAS oppe på fire hverdagsafgange til Bruxelles fra de tre skandinaviske storlufthavne. Det er omkring 40 procent af den planlagte kapacitet, da SAS i sommertrafikprogrammet havde planlagt at flyve fem gange dagligt fra København til Bruxelles samt henholdsvis tre og to gange dagligt fra Stockholm og Oslo.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.