Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

SAS-leverandør fyrer direktøren

Det britiske regionalflyselskab Flybe, der opererer ATR-fly for SAS, har sagt farvel til sin direktør efter en succesfuld turnaround.

Saad Hammad ved præsentation af selskabets nye Q400-fly på Farnborough Airshow i år. Foto: Youtube.
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 31.10.2016 kl. 00.00

Under hans ledelse er røde tal på bundlinjen blevet gjort til sorte tal. Alligevel måtte det britiske regionalflyselskab Flybe’s direktør, Saad Hammad, i sidste uge pakke sit tøj og forlade direktørkontoret ”efter gensidig aftale”.

Hammad har stået i spidsen for det britiske flyselskab i mere end tre år og stået i spidsen for en dramatisk turnaround med massefyringer og nedlæggelse af ruter. Nu er skuden vendt og Flybe’s regnskaber er igen fyldt med sorte tal på bundlinjen.

Lokale svenske overenskomster


En del af forklaringen på den succesfulde turnaround handler om at Flybe har udvidet sit forretningsområde. Kerneforretningen er fortsat regionalflyvninger til og fra engelske lufthavne i eget navn. Den aktivitet er blevet suppleret af wet lease-operationer for andre selskaber.

Således har Flybe siden marts i år opereret fem ATR72-600 turbopropfly for SAS i SAS-farver. Flyene er primært stationeret i Stockholm Arlanda-lufthavnen med piloter og kabinepersonale ansat på lokale svenske overenskomster.

Joint-venture med Finnair
Største satsning i Hammads direktørperiode var et joint-venture med Finnair om feederselskabet Flybe Nordic, der opererede ATR72-fly for Finnair og fødede passagererne ind til Finnairs trafikknudepunkt i Helsinki. Flybe ejede 60 procent og Finnair havde 40 procent. Det samarbejde sluttede dog efter kort tid og Finnair overtog Flybe Nordic og omdøbte det til Norra.

Hos den britiske pilotsammenslutning, BALPA, beklager man Saad Hammads exit.

“Vi er kede af at høre, at CEO Saad Hammad flytter videre fra Flybe. Vi har haft et godt forhold til ham, og han har haft en positiv indvirkning på flyselskabet i løbet af sine tre år,” siger BALPA’s generalsekretær Brian Strutton.

Saad Hammad har tidligere været underdirektør i easyJet og airberlin.

 

 

Relaterede artikler:

Flybe: Brug flyvestation som Heathrow-aflastning

Flybe køber 10 fly af Billund-selskab

SAS og Flybe udvider samarbejde

Finsk eventyr har været dyrt for Flybe

Finnair bryder med Flybe

Flybe sælger 60 procent af finsk selskab

Flybe skal flyve for SAS

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.