Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

SAS-chef: Vi freder ikke nogen

SAS langer ikke kun ud efter Ryanair, men konkurrenterne over en bred kam. De tager ikke deres arbejdsgiveransvar alvorligt og tager ikke socialt ansvar, lyder det fra SAS.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 04.06.2013 kl. 00.00

I de sidste 10 år har SAS halset efter lavpriskonkurrenterne og forsøgt at matche dem på produktionsomkostninger og billetpriser. Men nu har konkurrenterne, i jagten efter at få omkostningerne ned, bevæget sig ind på et nyt område, hvor SAS ikke vil være med.

Det er den stadig stigende brug af vikaransættelser, ansættelse af piloter og kabinepersonale gennem de ansattes egne selskaber, meget lave lønninger og arbejdsvilkår, som ligger meget langt fra det, som vi normalt kender på det skandinaviske arbejdsmarked, der har fået SAS til at sige fra.

“Det virker ikke som om man tager sit arbejdsgiveransvar alvorligt på den måde, som man bør gøre det i Skandinavien,“ fastslår SAS’ driftskoncernchef Flemming Jensen, der er nummer to i SAS-hierarkiet efter Rikard Gustafson, over for CHECK-IN.dk.

Truer den danske model


Flemming Jensen nævner kun Ryanair og easyJet ved navn, men han lægger ikke skjul på, at SAS’ vrede retter sig mod konkurrenterne over en bred kam – også Norwegian.

“Vi freder ikke nogen. Vi ønsker en ens bane at spille på. De andres måder at behandle deres medarbejdere på, går ud over rammerne for den danske model,“ siger Flemming Jensen.

SAS har taget kontakt til regeringerne i Danmark, Norge og Sverige for at få politikerne til at tage aktion og gøre noget ved de vilkår, som SAS finder stærkt konkurrenceforvridende.

“I dag har vi på europæisk plan nogle ugennemskuelige rammebetingelser, som konkurrenterne hele tiden finder på mere og mere kreative måder at udnytte. Det så vi gerne, at politikerne gjorde noget og tog stilling til, hvordan rammebetingelserne burde være,“ siger Flemming Jensen.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.