Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

Ryanair debuterer med MAX 8 midt i maj

Fra den 14. maj 2019 begynder Ryanair at flyve med den nye Boeing 737 MAX 8-200 på ruter fra London Stansted. Flyet har otte sæder mere end normalt i MAX 8.

Ryanair MAX 8. (Illustration: Boeing)
Skrevet af: Jan Aagaard Opdateret 18.02.2019 kl. 17.58

Ryanair introducerer til foråret en ny flytype i sin flåde, når lavprisselskabet begynder at flyve med Boeing 737 MAX 8-200. I dag opererer Ryanair udelukkende med de lidt mindre Boeing 737-800-fly, men fremover er det planen, at 737 MAX 8 skal være arbejdshesten hos det irske selskab.

Første rute går til Tenerife


Ryanair baserer selskabets første MAX 8-fly i London Stansted-lufthavnen, hvor flytypen ifølge planen får premiere den 14. maj 2019 på Ryanair-ruten til Tenerife og samme dag også på ruten til Thessaloniki i Grækenland.

Fra den 16. maj 2019 indsættes flytypen også på ruterne fra London Stansted til Alicante, Palermo og Dortmund, og herefter introducerer Ryanair gennem maj, juni og juli løbende MAX 8 på en lang række ruter fra London Stansted til forskellige europæiske destinationer.

MAX 8-200 på ruter til Sverige
Ryanair har endnu ikke planer om at benytte flytypen på ruterne fra Stansted til København, Billund, Aalborg eller Aarhus. Selskabets svenske kunder vil derimod få mulighed for at opleve flytypen på ruterne fra Stansted til Göteborg og Stockholm-Västerås, hvor Ryanair fra den 5. juni 2019 indsætter Boeing 737 MAX 8-200 en gang om ugen.

Ryanair er lanceringskunde på den særlige -200-version af Boeing 737 MAX 8-flyet, og flytypen er til Ryanair indrettet med hele 197 sæder. Det er otte flere sæder end i ”almindelige” MAX 8-fly i lavprisudgaven og ligeledes otte sæder mere end i Ryanairs nuværende 737-800-fly.

Som følge af de ekstra sæder i 737 MAX 8-200 har Boeing været nødt til at udstyre flyet med to ekstra nødudgange, som er placeret mellem vingerne og de bagerste døre i det 39,5 meter lange fly.

Ryanair har en ordre hos Boeing på 135 MAX 8-200-fly og er dermed en af de største kunder til MAX-8. Norwegian var lanceringskunde på MAX 8-flyene i Europa i juni 2017 og har en samlet ordre på 100 fly af typen. Andre europæiske kunder til MAX 8 er blandt andre Icelandair, LOT og TUI Group.

 

Relaterede artikler:

Sådan får Ryanair plads til 197 passagerer i nyt fly

25 ekstra B737 MAX 8 til Ryanair

Ryanair har modtaget sidste Boeing 737-800

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.