Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Rekordresultat hos Carlson Wagonlit Travel

Danmarks største erhvervsrejsebureau, Carlson Wagonlit Travel, kom ud af 2008 med et rekordresultat på 24 mio. kr.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 12.06.2009 kl. 00.00

Hos det store erhvervsrejsebureau Carlson Wagonlit Travel er det svært at bevare pessimismen i øjeblikket. Bureauet vandt i föråret Staten som kunde og kan nu efterfølgende præsentere er rekordstort resultat for regnskabsåret 2008. Faktisk det bedste resultat i 12 år.

På bundlinien blev leveret godt 24 mio. kr, men dette resultat blev hjulpet på vej af en ekstraordinær momstilbagebetaling på 18 mio. kr. Ser man bort fra dette, fordoblede bureauet sit resultat fra 2,9 mio. kr. i 2008 til knapt 6 mio. kr. i 2008. Omsætningen var uændret på ca 1,3 mia. kr.

“Vi er godt tilfredse med resultatet for 2008, hvor billetpriserne faldt, og virksomhederne skar ned på deres rejseaktiviteter i takt med den økonomisk afmatning,“ fortæller adm. direktør Sophie Hulgard fra Carlson Wagonlit Travel i Danmark.

Sophie Hulgard

Sophie Hulgard er godt tilfreds med resultatet for 2008

Sophie Hulgard fortæller, at bureauet har genvundet alle de kunder, der har haft deres rejsebudgettet i udbud i 2008, ligesom salget til nye kunder er vokset med 20 %. Hun forventer dog, at indtjeningen i Danmark i 2009 vil blive påvirket negativt af finanskrisen. På nuværende tidspunkt ligger salget godt 10% under samme periode sidste år.

Det kunne tyde på, at CWT i år har klaret sig noget bedre en konkurrenten BCD Travel, der har måttet igennem flere afskedigelsesrunder seneste ved tabet af storkunden A.P. Møller – Mærsk til konkurrenten American Express Business Travel. BCD rapporterer om en omsætning, der ligger næsten 25 % lavere i forhold til året før samt 15 % færre transaktioner.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Stort underskud i Carlson Wagonlit Travel

Økonomi

A.P. Møller-Mærsk vælger Carlson Wagonlit

Bagsiden

Kvinder rejser billigere end mænd

NYHEDER

CWT er bekymret over Lufthansa-distribution

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.