Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Qatar Airways reducerer CPH-rute minimalt

Qatar Airways reducerer i to måneder betjeningen af sin rute mellem Doha og København minimalt. Samtidig reduceres betjeningen på 13 andre ruter i op til fire måneder.

Qatar Airways Boeing Boeing 787 Dreamliner fra Qatar Airways i Københavns Lufthavn. (Foto: Andreas Krog)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 06.05.2016 kl. 00.00

Rejsende med Qatar Airways på 14 udvalgte ruter mellem Doha og destinationer i Europa, Australien, Nordamerika, Asien og Afrika må indstille sig på, at selskabet i nogle måneder ikke kommer til at flyve helt så mange gange om ugen, som det er tilfældet i dag.

For at frigøre kapacitet til at øge kapaciteten på andre ruter går selskabet ind og piller enkelte flyvninger ud på de 14 ruter i perioder på mellem to og fire måneder. Samtidig udskydes åbningen af en ny rute.

En af de 14 berørte ruter er ruten mellem Doha og Københavns Lufthavn, som Qatar Airways i dag betjener to gange dagligt alle ugens dage med Boeing 787 Dreamliner-fly. Fra 3. august til 30. september i år pilles en enkelt flyvning ud, så der på en af dagene kun flyves én gang dagligt.

Det er returflyvningen om onsdagen fra Doha kl. 07.00 og retur fra CPH kl. 18.20, der pilles ud i knap to måneder.

Udskyder opstart af rute


På søsterruten mellem Doha og Stockholm Arlanda reduceres i juni fra 10 til ni ugentlige flyvninger. Og fra 1. august til 30. september flyves otte gange om ugen i stedet for de normale 10.

Desuden reduceres betjeningen med 1-3 ugentlige flyvninger på ruterne mellem Doha og Adelaide, Birmingham, Boston, Houston, Jakarta, Manchester, Miami, Nairobi, Philadelphia, Phuket, Pisa og Wien. Samtidig udskydes opstarten af selskabets nye rute mellem Doha og Sarajevo fra 7. september til 2. november.

Relaterede artikler:

Qatar Airways udvider i Skandinavien

Qatar Airways varsler nordisk ekspansion

​Qatar Airways udvider på CPH-rute

Qatar Airways er landet i København

Qatar Airways til København fra marts 2010

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.