Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Passagerfly undgik nordkoreansk missil

Et kinesisk passagerfly med op imod 200 passagerer ombord var i international luftrum, da flyet krydsede gennem en bane, hvor et nordkoreansk missil var affyret få minutter forinden.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 10.03.2014 kl. 00.00

Et passagerfly fra China Southern Airlines med op imod 200 mennesker ombord var tirsdag den 4. marts i fare for at blive ramt af et nordkoreansk missil undervejs fra Tokyo til Shenyang.

Flight nummer CZ628 – et Airbus A321-fly med plads til 185 passagerer – befandt sig på flyveruten i en højde på 10.000 meter i international flyverum, da et nordkoreansk missil uden forudgående varsel blev affyret fra jorden blot syv minutter før passagerflyet passerede missilets bane. Missilet nåede op i en højde på 20.000 meter, inden det blev styret til landing i havet. Det rapporterer internationale nyhedsmedier.

En talsmand fra Sydkoreas forsvarsministerium bekræftede hændelsen til Bloomberg og andre internationale nyhedsbureauer.

“Missilet kunne have ramt flyet på dets vej ned. Nordkorea har ikke givet forudgående advarsler. Det var en uventet og amoralsk handling, der strider imod internationale normer,“ sagde Kim Min Seok, der er talsmand fra Sydkoreas forsvarsministerium.

Kina vil undersøge hændelsen


Sydkorea valgte at rapportere hændelsen til de kinesiske myndigheder, der betragter sagen med stor alvor.

“Når relevante lande foretager militærøvelser, bør de følge internationale normer og tage forholdsregler som tager højde for sikkerheden for civile fly og skibe, der passerer gennem luftrummet eller det pågældende farvand,“ siger Qin Gang, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, til Bloomberg.

Talmanden tilføjer, at Kina lægger vægt på vigtigheden af sikkerheden for landets civile flyselskaber. Kina vil nu “søge oplysningerne bekræftet fra relevante parter samt eventuelt udtrykke den nødvendige fordømmelse.

China Southern Airlines har ikke over for Bloomberg ønsket at bekræfte oplysningerne om, at et af selskabets fly var tæt på det nordkoreanske missil.

Da passagerflyet passagerede gennem missilets bane i 10 kilometers højde blot syv minutter efter, at det var blevet affyret fra jorden, vurderes det ikke, at der har været stor fare for en kollision mellem missilet og flyet.

“Selvom chancerne for at ramme flyet var ekstremt lave, så er der absolut ingen grund til at bringe civile liv i fare, lige meget hvor lille risikoen kan være,“ udtaler Greg Waldron fra Flightglobal i Asien.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.