Annonce
Køb abonnement Log ind
Hændelser

Passagerer filmede lynnedslag i SAS-fly

Flere passagerer filmede, da deres SAS-fly på vej mod København blev ramt af et lyn og måtte lande på Bornholm.

OY-KAU fotograferet i juni i år. Foto: Russell Lee / Wikimedia Commons.
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 28.12.2016 kl. 00.00

Flere passagerer trykkede på optageknappen på deres smartphones umiddelbart inden et SAS-fly mandag aften under orkanen Urd blev ramt af lynet. Videoerne giver et indtryk af hvor voldsomt det går til, når et lyn slår ned i et fly i luften.

Airbus A320-flyet var på vej fra Reykjavik på Island til Københavns Lufthavn som SK596. På grund af det kraftige stormvejr blev flyet med 111 passagerer ombord dog omdirigeret til Malmø Sturup-lufthavnen i Sydsverige. Under indflyvningen til Malmø Sturups bane 35 slog et lyn ned i flyet og alt blev mørkt i kabinen. Passagerer fortæller desuden til Bornholms Tidende, at der kom røg i kabinen.

En norsk passager havde været kvik og fundet telefonen frem, da de sorte skyer for alvor begyndte at trække sig sammen over flyet med registreringen OY-KAU. Den norske avis VG bragte tirsdag passagerens videooptagelser. Den kan ses her. Cirka 27 sekunder inde i videoen slår lynet ned og passagerer skriger.

En passager fra Taiwan havde også sin smartphone fremme og har sendt sin video af lynnedslaget til Bornholms Tidende. Videoen kan ses her.

Indlogeret på fire hoteller


Efter lynnedslaget valgte flyets piloter at søge til allernærmeste lufthavn. Det var hverken Københavns Lufthavn eller Sturup. Det var i stedet Bornholms Lufthavn. Flyet kom i cirka 1200 meters højde i østlig retning henover Bornholms største by Rønne og gik ned til 600 meter, da flyet passerede Aakirkeby øst for Rønne. På den anden side af Aakirkeby lavede flyet et skarpt 180 graders sving og lagde an til landing på bane 27 i Bornholms Lufthavn. Her satte det hjulene ned kl. 16.10 mandag eftermiddag.

På Bornholm blev passagerer og besætningsmedlemmer i første omgang placeret i et konferencelokale i lufthavnen. Herefter blev de indlogeret på fire hoteller, da flyet ikke kunne flyve videre. Da stormen havde lagt sig tirsdag kom SAS-teknikere til øen og kunne kontrollere flyet. Tirsdag eftermiddag kunne flyet flyve tilbage til Københavns Lufthavn.

Airbus A320-flyet er ni år gammelt og kom til SAS fra et indisk flyselskab i 2013.

 

 

Relaterede artikler:

Tre Norwegian-fly ramt af lynet

To SAS-fly ramt af lynet

Fire passagerfly ramt af lynet

Fire fly ramt af lyn indenfor halvanden time

Lyn forårsagede 47 prikker i flyskrog

Lyn lavede kæmpehul i næsen på Icelandair-fly

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.