Annonce
At flyene havde kontakt til hver deres flyveleder, var medvirkende til, at et fragtfly og et jagerfly sidste år kom for tæt på hinanden over Langeland. Det vurderer Havarikommissionen.
Udgivet 10.06.2014 kl. 00.00
Et tysk fragtfly og et dansk F-16 jagerfly kom den 11. juni 2013 langt tættere på hinanden i luftrummet over Langeland end reglerne foreskriver. I en periode på omkring 30 sekunder nærmede de to fly sig hinanden med en samlet hastighed på næsten 1400 kilometer i timen. Da flyene var tættest på hinanden var der en vertikal afstand på omkring 900 meter og en horisontal afstand på 60 meter inden jagerflyet passerede under fragtflyet.
Piloterne i det tyske fragtfly var i radiokontakt med en civil flyvekontroltjenesteenhed kaldet Copenhagen Control. Piloten i jagerflyet var derimod i radiokontakt med en militær flyveinformationstjenesteenhed kaldet Denmil. Og det kan ifølge Havarikommissionen have spillet ind.
”Medvirkende faktorer vurderes at være, at piloterne i fly A og fly B ikke opererede på samme radiofrekvens, og at piloterne i fly A ikke var informeret om intentionen hos piloten i fly B,” skriver Havarikommissionen i sin rapport, hvor fragtflyet betegnes som fly A og jagerflyet er fly B.
”Operation på forskellige radiofrekvenser kan have svækket piloternes opfattelse af trafiksituationen. Dette forhold kan ligeledes have forsinket koordinationen af oplysninger mellem flyvelederne ved henholdsvis Copenhagen Control og Denmil,” skriver kommissionen endvidere i sin rapport, hvor hændelsen betegnes som en ”major incident”.
Reduceret udkig
Jagerflyet var en del af en formation på to danske F-16 fly, som trænede en række manøvre i luftrummet. Piloten i det forreste fly i formationen havde fokus rettet mod cockpitinstrumenteringen (”head down”), og piloten i det bagvedliggende fly (”wingman”) agerede udkig for det forreste fly.
Da dette ”setup” medførte, at piloten i det forreste fly havde reduceret tid til udkig efter anden trafik, havde piloten informeret flyvelederen på den militære flyveinformationstjeneste Denmil om, at formationen opererede i et højdebånd mellem 5500 og 5800 meter for at udføre deres træning. Piloterne i formationen havde opfattelsen af at kunne operere frit i det tildelte højdebånd uden hensyntagen til anden trafik.
Hos den militære flyveinformationstjeneste Denmil havde man opfattelsen af at jagerflyene opererede efter normale VFR regler og opretholdt ”normalt udkig”. Denmil havde da også givet jagerflyene informationer om at det tyske fragtfly befandt sig i området.
