Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Oslo og Stockholm haler ind på CPH

Passagervæksten de seneste 12 måneder i Oslo Gardermoen og Stockholm Arlanda har været henholdsvis 54 og 72 procent større end i Københavns lufthavn.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 20.08.2012 kl. 00.00

Selvom man er nummer ét, så kan det ofte være godt at kigge sig tilbage, så konkurrenterne ikke pludselig kommer buldrende forbi.

Københavns Lufthavn er Nordens største lufthavn og vil også blive ved med at være det i årene fremover. Men et kig på passagerstatistikkerne for Københavns Lufthavn, Oslo Gardermoen og Stockholm Arlanda viser, at tempoet i passagertilvæksten hos de to forfølgere er væsentligt højere end i København.

Væksten er henholdsvis 54 og 72 procent højere i Oslo og Stockholm end i København, hvis man ser på udviklingen henover de seneste 12 måneder fra august 2011 til juli 2012. Selvom København ligger forrest med 23,2 mio. passagerer i perioden, så kører de to forfølgere bare det stærkere. Sammenlignet med perioden august 2010 til juli 2011, så var væksten i København på 734.701 passagerer. I Oslo gik 1.135.900 flere passagerer gennem terminalerne og i Arlanda var væksten på 1.262.580 passagerer.

Med sine 22,7 mio. passagerer i 2011 er Københavns Lufthavn stadig Nordens største. Men særligt Oslo Gardermoen ånder København i nakken med 21,1 mio. passagerer sidste år. Mens København og Stockholm Arlanda blev påvirket af konkurserne i maj i år hos Cimber Sterling og Skyways, så har Oslo måtte døje med en ugelang strejke blandt lufthavnens sikkerhedspersonale.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Indenrigskapacitet forhindrer større Swedavia-vækst

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.