Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

Oslo Lufthavn overhaler CPH i udlandsvækst

Udlandstrafikken fra Oslo Lufthavn voksede med 11 procent i november måned. Det skyldes blandt andet Ryanairs nye ruter fra den norske storlufthavn.

Ryanair i Oslo Lufthavn (Foto: Oslo Lufthavn Gardermoen)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 13.12.2016 kl. 00.00

Københavns Lufthavn har sammenlagt i 2015 og 2016 gennemlevet en markant vækst. I 2015 blev passagertallet øget med 3,8 procent, mens 9,3 procent flere passagerer i årets første 11 måneder er rejst via terminalerne i Kastrup. Væksten hænger primært sammen med Ryanairs etablering i CPH i marts måned sidste år.

Nu er turen kommet til Oslo Lufthavn, der fremover kan forvente at overtage de vækstrater, som CPH især i 2016 har præsteret. Ryanair har nemlig den 30. oktober etableret sig med to ruter til Oslo Lufthavn fra henholdsvis London-Stansted og Vilnius.

Disse ruter kan direkte aflæses i den norske storlufthavns trafiktal for november måned. Trafikken mellem Oslo og Storbritannien steg således med 25 procent, og Ryanairs nye Vilnius-rute betød en vækst på 139 procent i antallet af passagerer mellem Oslo og Litauen.

“Ryanairs nye ruter til London-Stansted og Vilnius er hovedårsagen til væksten til Storbritannien og Litauen,” bekræfter Jasper Spruit, der er direktør for trafikudvikling i lufthavnsoperatøren Avinor, der driver Oslo Lufthavn.

Ryanair flyver 18 gange om ugen fra Oslo til London-Stansted, mens der er én daglig forbindelse mellem Oslo og Vilnius. Samlet svarer det til en ugentlig kapacitet på 9.450 flysæder fra det irske lavprisflyselskab.

Dobbelt udlandsvækst i forhold til CPH


Samlet steg udlandstrafikken inklusive charter i Oslo Lufthavn med 10,9 procent i november måned i forhold til samme måned sidste år. Det betød, at 1.082.155 passagerer rejste til og fra udlandet via Oslo Lufthavn. Til sammenligning rejste 2.084.170 udlandspassagerer til og fra Københavns Lufthavn, hvilket var en stigning på 5,1 procent.

Med en udlandsvækst, der er dobbelt så høj som i Københavns Lufthavn, kan Oslo Lufthavn gå lysere tider i møde efter i de seneste 18 måneder at have haft en relativt svag udvikling i passagertallet.

Udover Ryanairs første to ruter, er der også godt gang i den interkontinentale trafik. SAS har etableret en rute til Miami, mens Norwegian i vinterhalvåret er begyndt at flyve til Las Vegas. Herudover vil Ethiopian Airlines fra slutningen af marts flyve fem gange ugentligt til Addis Ababa via Stockholm.

 

Relaterede artikler:

Ryanair flyver til 105 primærlufthavne

Ryanair vælger Aviator

Ryanair indtager Oslo Gardermoen

Ryanair udskyder Gardermoen-indtog

Ryanair får landingstilladelser i Gardermoen

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.