Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Øget konkurrence om rejsende uden kuffert

Stadig flere netværksselskaber lancerer særlige billettyper til rejsende, der kun medbringer håndbagage.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 12.03.2015 kl. 00.00

British Airways, Air France og KLM har gjort det i mere end et år. Finnair gør det fra på tirsdag og airberlin gør det fra maj; Tilbyder billetter, hvor man kun kan tage sin håndbagage med gratis.

Tidligere har muligheden for at medbringe kufferter uden at skulle betale ekstra for det, været noget af det, som har adskilt netværksselskaberne fra lavprisselskaberne. Men nu tilbyder stadig flere af de traditionelle netværksselskaber billettyper, hvor kufferten ikke er inkluderet i prisen. Tilbagemeldingerne fra især forretningsrejsende har været, at de særligt på kortere ture ikke har andet end håndbagage med. Derfor er muligheden for at få en kuffert gratis med ikke længere et konkurrenceparameter, som er udslagsgivende for om kunderne vælger full-service selskaberne fremfor lavpriskonkurrenterne.

Air France og KLM indførte ”hand baggage only”-billetter i juni 2013. British Airways fulgte efter på visse ruter i september samme år og har nu udvidet det til også at indbefatte selskabets rute mellem London Heathrow og Københavns Lufthavn.

I konkurrenters fodspor


I næste uge følger Finnair efter med en ny billettype kaldet Light, hvor kun håndbagage er inkluderet i prisen. Skulle man efter billetten er købt få brug for at tage en kuffert med, så kan det ordnes for omkring 75 kroner per kuffert. Den nye Light-billet tilbydes på finske indenrigsruter og ruterne indenfor Norden.

Til maj går airberlin samme vej og introducerer ”JustFly”-billettypen, der bliver selskabets billigste og kun inkluderer gratis håndbagage.

Hos SAS har man ikke umiddelbart planer om at følge i konkurrenternes fodspor.

”Vi konstaterer at mange selskaber justerer på deres ”alt inkluderet” produkt og kommunikation, og det følger vi naturligvis med i. Vi overvejer selv løbende, hvor SAS’ produkt skal stå i det markedet, men jeg kan ikke sige noget konkret om de overvejelser lige nu,” siger SAS’ danske pressechef, Trine Kromann-Mikkelsen, til CHECK-IN.dk.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.