Annonce
Køb abonnement Log ind
Teknologi

Nyt nordisk samarbejde om elfly

Flere store nordiske flyselskaber og Nordic Innovation har indgået samarbejde om udvikling af elektriske fly. Parterne vil mødes til workshops for at opbygge viden og relationer.

Et bud på fremtidens elfly fra Airbus.
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 26.09.2019 kl. 16.28

Et nordisk initiativ er lanceret for at fremme udviklingen af elektriske fly, der i stigende grad får opmærksomhed fra flyselskabernes side.

Initiativet er finansieret af Nordic Innovation, der er en organisation under Nordisk Ministerråd. Der oprettes en platform, hvor store flyselskaber fra hele Norden vil deltage og samarbejde om fremtidens grønne luftfartsløsninger.

”Vi vil være et nordisk netværk, der arbejder bredt med både infrastruktur, industrielle spørgsmål og nye forretningsmodeller, siger Maria Fiskerud, projektleder for Nordic Network for Electric Aviation (NEA).

SAS, Air Greenland og Finnair deltager


NEA-netværket vil arrangere workshops og andre begivenheder som led i at opbygge viden og relationer på tværs i de nordiske lande. Netværket har indtil videre 11 medlemmer: SAS, Air Greenland, Finnair, Icelandair, Braathens Regional Airlines (BRA), El-fly AS, Avinor, Heart Aerospace, NISA (Nordic Innovation Sustainable Aviation), RISE og Swedavia.

”Omstillingen til et langvarigt og bæredygtig fly er et eksistentielt spørgsmål for os. Derfor er det vigtigt for os at dele viden med andre aktører for at fremskynde udviklingen af ​​kommercielle, elektriske fly. Vi har høje ambitioner i vores bæredygtighedsarbejde og samarbejder allerede i dag med blandt andet Airbus om elektrificering af fly,” siger Lars Andersen Resare, bæredygtighedschef i SAS, i en pressemeddelelse.

Også hos Finnair ser man frem til det fælles nordiske samarbejde om at finde grønne løsninger for fremtidens luftfart.

”Teknologiske nyskabelser er nøglen til at løse udfordringen med luftfartens CO2-emissioner. I dette konkrete projekt skaber vi sammen fremtiden for elektrisk luftfart og tager et vigtigt skridt hen imod kulstofneutral flyvning,” siger Jaakko Schildt, koncerndriftsdirektør i Finnair.

Det nordiske initiativ har fire fokusområder, hvor helt præcise mål skal fremme væksten af elektriske fly. En nordisk standard for luftfartsinfrastruktur, forretningsmodeller til at forbinde regioner, udvikle teknologi til det nordiske klima og skabe europæisk og globalt samarbejde er de fire overordnede indsatser.

BRA øjner elfly på indenrigsflyvninger
Et af de øvrige flyselskaber, der er med i samarbejdet, er svenske BRA. Selskabet ser muligheder for, at flyene på svenske indenrigsruter kan overgå til at blive drevet af el.

”For os i flyselskabet BRA er det vigtigt at deltage i og støtte udviklingen af elektriske fly i Sverige, da vi vurderer, at indenrigsflyvninger er velegnet til at blive elektrificeret. Regional tilgængelighed er en forudsætning for, at Sverige kan fungere, så vi er nødt til at sikre, at overgangen til fossilfri indenrigsflyvning fremskyndes ved at deltage i forskning og udvikling af ny teknologi,” siger Anna Soltorp, bæredygtighedschef i BRA.

Et stadigt stigende antal flyselskaber indgår partnerskaber med virksomheder, der søger at fremme udviklingen af teknologiske fly. Det danske vandflyselskab Nordic Seaplanes og norske Widerøe er eksempler på selskaber, der ikke er med i NEA-netværket, men som også arbejder hen imod introduktionen af elektriske fly.

 

Relaterede artikler:

Nordic Seaplanes i samarbejde om elfly

SAS og Airbus indgår samarbejde om hybrid- og elfly

Widerøe i samarbejde med Rolls-Royce om nye fly

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Økonomi

Går imod strømmen: Finnair opjusterer forventninger

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.