Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Nyt langdistanceselskab får base i Manchester

Et nyt britisk langdistanceflyselskab ved navn Sentra Airways vil flyve med udgangspunkt fra Manchester. Selskabet har leaset en Airbus A330 og vil i første omgang flyve til Ghana.

Sentra Airways-reklame. Selskabet har fejlagtigt skrevet MCC som lufthavnskode for Manchester.
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 25.04.2023 kl. 14.51

Manchester Airport bliver hjemmebase for Sentra Airways – et nyt start-up-langdistanceflyselskab, der vil fokusere på ruter til Vestafrika og USA.

Sentra Airways har i første omgang leaset en Airbus A330-200 fra amerikanske Air Lease Corporation (ALC), og flyet har fået registrering G-SAHA. Flyet, der er 12 år gammelt og oprindeligt leveret til kinesiske Sichuan Airlines, vil blive indrettet med 36 sæder på Business Class og 209 sæder på Economy Class.

”Sentra Airways har en spændende vækst- og forretningsplan med at operere fra Storbritannien til Vestafrika, og vi ser frem til at udvide vores forhold i de kommende år,” siger Lauren Kervick, stedfortrædende marketingdirektør hos Air Lease Corporation. Hun suppleres af Bruce Fenton, der er administrerende direktør for Sentra Airways.

”Vi vil gerne udtrykke vores tak til ALC for at være vores leasingpartner på den første Sentra Airways A330-200. Vi ser frem til yderligere samarbejde med ALC og færdiggørelse af de regulatoriske godkendelser.”

Accra bliver første destination


Sentra Airways vil fokusere på punkt-til-punkt-langdistanceflyvninger, og den første destination fra Manchester bliver Accra, der er hovedstad i det vestafrikanske land Ghana. Selskabet har tidligere meddelt, at det planlægger at gennemføre seks ugentlige afgange til byens lufthavn, Kotoka International Airport.

En illustration af bemalingen af Airbus A330-flyet fra det britiske langdistanceflyselskab Sentra Airways. Foto: Sentra Airways

Ifølge flyselskabets hjemmeside vil der senere også blive lanceret flere ruter til Vestafrika og Nordamerika – herunder New York og Toronto. Passagererne vil angiveligt have mulighed for at medbringe 50 kilo indchecket bagage, og flyrejsen vil byde på lidt af hvert.

En rejse med Sentra Airways vil give passagererne en smagsprøve på den varme, rige og indbydende vestafrikanske kultur, lyder det. Der vil være underholdningssystem til at fordrive tiden med, og maden vil bestå af lækre retter fra det ghanesiske køkken.

Flyselskab grundlagt i 2019
Sentra Airways har hos de britiske luftfartsmyndigheder, CAA, anmodet om en driftstilladelse (AOC). Selskabet har desuden ansøgt om tilladelse til både at operere rute- og chartertrafik, og selskabet har dermed ikke i sinde kun at flyve på faste ruter.

Begyndelsen for Sentra Airways daterer sig faktisk helt tilbage til 2019, hvor selskabet blev etableret under navnet ’Majestic Mallard Airways’ og med en startkapital på 600.000 pund (fem millioner kroner, red.). I januar 2020 blev flyselskabets navn dog ændret til det nuværende Sentra Airways.

Flyselskabets ejere er Bilqis Ismail og Ishmael Musah, der begge er ghanesiske statsborgere.

Eksperter har udtalt, at Sentra Airways’ indtræden i den ghanesiske luftfartsindustri vil hjælpe med at konsolidere Kotoka International Airport som en vigtig indgang til det vestlige Afrika.

 

Relaterede artikler:

Nyt britisk flyselskab har leaset første A330

Hi Fly og flypop i britisk joint venture

Britisk start-up tættere på at komme i luften

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Ryanair-fly landede med 363 kilo brændstof tilbage

Hændelser

Nedbrud i Storbritannien: Over 2.000 aflysninger (opd.)

Hændelser

Hackerangreb på tre lufthavne: Stort datalæk

Arbejdsmarked

Flyver fra Afrika til New York for at møde på arbejde

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.