Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Nye flyruter til det nordligste af Norden

Flere flyselskaber har i den kommende vinter valgt at åbne ruter til nogle af de nordligste destinationer i Norden. Thailand kommer desuden på rutekortet fra en svensk lufthavn.

Skellefteå Airport. Foto: (Skistar / Wikimedia Commons)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 05.11.2021 kl. 11.55

De allernordligste beboere i Norden kan se frem til et øget antal flyruter i den kommende vinter.

Flyselskaberne vil atter satse på de koldeste nordiske egne, selv om coronapandemien stadig hersker til en vis udstrækning flere steder i Europa.

EasyJet har valgt at åbne en rute fra Milano til Rovaniemi i det nordlige Finland med to ugentlige afgange fra midten af december. ”Vi er virkelig glade for den nyligt annoncerede rute fra easyJet. Italien er et vigtigt marked for vores julesæson,” siger Sanna Kärkkäinen, direktør i Visit Rovaniemi, ifølge Arctic Today.

Paris-afgange til Rovaniemi


Også Air France vil sende turister til Rovaniemi, der ligger på polarcirklen i Finland. Det franske flyselskab vil flyve to gange om ugen fra Paris Charles de Gaulle til Rovaniemi fra begyndelsen af december.

Dermed vil i hvert fald to flyselskaber atter satse på den finske destination, der før pandemien var et yndet rejsemål for rigtig mange turister. I 2019 var antallet af overnatninger i Rovaniemi på 600.000, hvilket var en stigning på 12 procent i forhold til året før.

Der er med andre ord et stort turismepotentiale i Rovaniemi. Ifølge Visit Rovaniemi er byen i sidste sæson gået glip af mellem 50 og 70 millioner euro (mellem 370 og 520 millioner kroner, red.) alene fra kinesiske turister.

Sverige er populær blandt tyskere
Også to nordlige svenske destinationer får besøg sydfra i den kommende vinter. Eurowings åbner ruter i begyndelsen af december fra Stuttgart til både Luleå og Kiruna.

Før coronapandemien var tyskerne den næststørste nationalitet med hensyn til internationale overnatninger i det nordlige Sverige. Nordlyset og ishotellet i Jukkasjärvi er særligt højt på listen over populære attraktioner.

I Norge kan Tromsø se frem til ruter fra London med både Norwegian og Wizz Air. Lufthansa har ruter til den nordlige norske by fra Frankfurt og München, og Wizz Air åbner rute fra Gdansk til Tromsø. Herudover er der også forbindelse fra de nordiske hovedstæder København, Stockholm og Helsinki.

Thailand-flyvninger fra Skellefteå
I den kommende vinter bliver der også mulighed for at flyve direkte til Thailand fra en nordligt liggende svensk by. Det er charterflyselskabet TUI som gennemfører en flyvning fra Skellefteå til både Krabi og Phuket.

TUI har en flyvning 27. februar 2022 til Krabi og en flyvning til Phuket 14. marts 2022. Der flyves med selskabets Boeing 787 Dreamliner på turene. ”Vores håb er at fortsætte med at satse på regionen med øgede afgange i fremtiden,” siger Adam Györki, kommunikationschef i TUI.

Foruden Thailand-flyvningerne fra Skellefteå har TUI flere afgange fra samme by til Gran Canaria i perioden fra 19. oktober 2021 til 29. marts 2022.

 

Relaterede artikler:

Flyselskab på jagt efter nordlyset

Kina har forsøgt at købe nordisk lufthavn

677 charterfly på vej til julemandens land

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rutevæksten fortsætter i finsk Lapland

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Flådenyt

Lufthansa-koncernen vil have Boeing 737 MAX 10

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.