Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Ny USA-destination fra British Airways

British Airways vil fra sommeren 2020 flyve fra London Heathrow til Portland på den amerikanske vestkyst. Kun to europæiske flyselskaber opererer til byen i øjeblikket.

Boeing 787-8 Dreamliner fra British Airways. (Foto: Stuart Bailey/British Airways)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 19.12.2019 kl. 10.46

Den 27. amerikanske destination fra London med British Airways er lanceret.

Det britiske flyselskaber meddeler, at det den 1. juni 2020 åbner en ny direkte rute med fem ugentlige flyvninger fra London Heathrow til Portland i den amerikanske delstat Oregon. British Airways er det første flyselskab, der tilbyder en direkte og helårlig rute fra Storbritannien til Portland.

Den nye rute fra den britiske hovedstad vil bringe det samlede antal daglige transatlantiske flyvninger op på 86, når man lægger samtlige afgange sammen fra joint venture-samarbejdet mellem British Airways og American Airlines.

Sammenlagt vil British Airways, American Airlines, Finnair og Iberia – de fire transatlantiske partnere – åbne otte nye ruter mellem Europa og Nordamerika i den kommende sommer.

Kun to europæiske flyselskaber har ruter til Portland i det nordvestlige USA, og British Airways bliver dermed det tredje selskab, når ruten åbner om et halvt år. I forvejen har Icelandair en rute fra Keflavik-lufthavnen ved Reykjavik, mens tyske Condor flyver fra Frankfurt til Portland.

Portland er vigtigt teknologi-centrum


British Airways vil flyve til Portland mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag, og rejsetiden på 10 timer og 20 minutter vil blive tilbagelagt i en Boeing 787 Dreamliner.

”Portland er en fantastisk tilføjelse til vores rutekort. Som et vigtigt knudepunkt for teknologi og innovation trækker byen et stadigt stigende antal internationale besøgende,” siger Neil Chernoff, netværks- og alliancedirektør i British Airways.

”Siden 2015 har vi lanceret ruter til Pittsburgh, Charleston, Nashville, New Orleans og San Jose, og dette er nøglen til vores joint business-strategi, der vokser over Nordamerika. Vi er overbeviste om, at ruten vil blive taget varmt imod af ​​både forretnings- og fritidsrejsende.”

Portland er en levende by med en anerkendt international madscene, ligesom byen er hjemsted for en blomstrende festival samt god øl og musik. Herudover er destinationen kendt for en række udendørsaktiviteter såsom paddle boarding og skiløb. Portland er rangeret som en af de bedst beboelige byer i USA og er hjemsted for over 1.200 teknologiselskaber i området omkring byen.

Sammenlagt har British Airways lanceret 16 nye ruter til hele verden i løbet af 2019, hvor selskabet fejrer 100-års-jubilæum.

 

Relaterede artikler:

British Airways opgiver del af USA-værn mod Norwegian

Ny British Airways-rute til USA

British Airways til ny terminal i New York-JFK

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Tvunget til midlertidig lukning af lufthavnen i Riyadh

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Ruter

Opgiver New York: Norse lukker næstsidste USA-rute

Flådenyt

US Air Force vil anskaffe Boeing 737 MAX

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.