Annonce
Køb abonnement Log ind
Produkter

Ny Spies-destination fra flere danske lufthavne

En by på Spaniens sydkyst bliver næste år ny Spies-destination fra flere danske lufthavne.

Foto: Spies
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 26.08.2016 kl. 00.00

Sjællændere og bornholmere med hang til sangria og paella får lidt lettere ved at komme til Spanien på sommerferie næste år. Spies lancerer nemlig Almeria på den spanske sydkyst som sin nye charterdestination fra Bornholms og Københavns lufthavne.

Den 12. maj næste år kan bornholmerne flyver direkte fra øens egen lufthavn til Almeria med Airbus A321-fly fra Spies’ søsterselskab, Thomas Cook Airlines Scandinavia. I alt 212 pladser vil blive sat til salg.

12.000 chartergæster


Når bornholmerne ugen efter er blevet transporteret hjem igen, så vil Spies flytte operationen til Københavns Lufthavn, hvor man hver fredag frem til og med den 13. oktober vil flyve til Almeria med Airbus A321.

Totalt set vil Spies udbyde omkring 3.800 pladser til salg til det danske publikum. Rejsekoncernen introducerer også Almeria som ny destination fra to svenske lufthavne, så man i alt vil sende omkring 12.000 chartergæster til den sydspanske by.

Spies’ annoncering af Almeria som ny charterdestination kommer i kølvandet på, at Bravo Tours tidligere på ugen lancerede direkte fly næste sommer fra Københavns Lufthavn til Azorerne. Og torsdag annoncerede både Apollo og Bravo Tours, at de næste år vil flyve direkte fra Karup Lufthavn til de græske øer Kreta og Rhodos.

 

Relaterede artikler:

Karup får græske charterdestinationer

Ny charterdestination fra CPH

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.