Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Ny rute til London City fra nordisk hovedstad

Fra den 29. oktober vil British Airways betjene to nordiske destinationer fra London City Airport.

London City Airport.
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 20.07.2017 kl. 00.00

Udviklingen i flytrafikken til og fra Island er nærmest eksploderet i løbet af de seneste fem år. Tidligere var det næsten udelukkende Icelandair man kunne benytte til og fra vulkanøen i Nordatlanten, men i dag er der i sommerhalvåret op imod 30 forskellige flyselskaber, der flyver ind og ud af Keflavik International Airport.

Et af disse er British Airways, der i sommertrafikprogrammet flyver fire gange om ugen fra London-Heathrow til Keflavik-lufthavnen, mens selskabet i vintermånederne kan tilbyde hele to daglige afgange på ruten.

Fra vintertrafikprogrammets start den 29. oktober vil British Airways også tilbyde flyvninger mellem London City Airport og Keflavik. Der flyves to gange ugentligt på torsdage og søndage med Embraer E-190 fly. Kapaciteten tages fra ruten til Grenada i Spanien, der således fremover bliver en sommerrute.

“Reykjavik er en fritidsrute og giver mulighed for at opleve dramatiske landskaber og skiløb, som Iceland kan byde på,” siger Luke Hayhoe, der er ansvarlig for kommercielle aktiviteter hos British Airways.

Med den nye rute til Keflavik vil British Airways fremover flyve til to nordiske destinationer fra London City Airport. I forvejen flyver Sun-Air som franchisepartner for British Airways mellem Billund og den regionale London-lufthavn.

Flytter afgange fra Heathrow


Udover ruten til Keflavik vil Britisk Airways også åbne ruter til Prag og Paris-Orly fra London City Airport. Ruten til Paris-Orly flyttes fra Heathrow, og fremover vil der være tre daglige afgange samt en enkelt afgang i weekenden. British Airways vil dog fortsat flyve mellem London-Heathrow og Paris-CDG.

Prag-ruten får seks ugentlige afgange, og samtidig bliver det første gang nogensinde, at det britiske flyselskab tilbyder ruteflyvning fra London City Airport til henholdsvis Tjekket og Island. Samtlige ruter betjenes med Embraer E-190, der er indrettet med 38 sæder i Club Europe og 60 i EuroTraveller.

British Airways har planlagt i alt 30 ruter fra London City Airport i det kommende vintertrafikprogram, der løber fra den 29. oktober i år og frem til og med den 24. marts 2018.

 

Relaterede artikler:

Kun 27 BA-piloter må lande i London City Airport

Truer med at forlade London City Airport

London-lufthavn skal udvides

London er blevet største destination fra Billund

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Southwest-aftale baner vej for ny Icelandair-rute

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Økonomi

Isavia: Play-konkurs skyld i omsætningsnedgang

Arbejdsmarked

Mekanikerstrejke hos Icelandair er afblæst

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.